LEGOLAND søger en dygtig junior indkøber med et stærkt kommercielt mindset
Merlin Entertainments
søger en dygtig junior indkøber med et stærkt kommercielt mindset
Brænder du for godt købmandskab og har du et stærkt kommercielt mindset? Har du erfaring med indkøb og lyst til at arbejde med nogle af verdens stærkeste brands? Så er du måske vores nye junior indkøber i LEGOLAND.
Som junior indkøber i Retail bliver du en vigtig del af teamet, hvor du er med til at sikre, at vores butikker altid er fyldt med de nyeste LEGO æsker, spændende LEGOLAND souvenirprodukter samt tøj til både børn og voksne. Du får ansvar for egne varekategorier og leverandører og arbejder med både indkøb, disponering, analyser og optimering. Hverdagen er alsidig, og sæsonudsvingene betyder, at vinterhalvåret primært er præget af planlægning, mens sommerhalvåret kræver fokus på drift, opfølgning og hurtige tilpasninger.
Sandra Jul Sørensen, Sr. Buyer Manager fortæller: ” Som junior indkøber i Retail får du et spændende og alsidigt job, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre de rigtige produkter til vores gæster. Du får ansvar for egne varekategorier og leverandører og kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere i et internationalt miljø .”
Dine Ansvarsområder Er
- Sikre et optimalt vareflow gennem indkøb og daglig disponering fra centrallager til butikkerne
- Ansvar for egne varekategorier og leverandørportefølje
- Varetage leverandørkontakt og disponering
- Arbejde med salgsopfølgning, analyser og optimering af egne varekategorier
- Bidrage til optimal vareeksponering med fokus på indtjening og gæsteoplevelser
- Sikre fokus på produktsikkerhed og social ansvarlighed hos vores leverandører
- Deltage i afdelingens øvrige administrative opgaver
For at lykkes i jobbet, forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med indkøb - gerne fra detailhandel eller legetøjsbranchen
- Har minimum 2 års erfaring fra en indkøbsstilling eller en relevant indkøbsuddannelse
- Arbejder struktureret og analytisk og har et stærkt kommercielt mindset
- Er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale
- Har salgserfaring – det er en fordel, men ikke et krav
- Er nysgerrig og motiveres af at udvikle dig og lære nyt
Fordele
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i et internationalt miljø, hvor du får ansvar for egne kategorier og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt Retail team med 14 engagerede kolleger og får et tæt samarbejde med vores LEGO-licensleverandører.
Ansættelsen er hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sr. Buyer Manager Sandra Jul Sørensen på tlf. 2922 8182.
Vi glæder os til at høre fra dig!