Servicemontør til værksted
Everllence
Everllence søger en servicemontør, som gennem sit personlige engagement skaber de bedste team resultater for vores service kunder. Du vil blive tilknyttet værkstedet på Service Center Danmark i Frederikshavn og indgå i et mindre team af skibsmontører. Fra Service Centret, servicerer vi primært kunder i 4-takt segmentet, hvor vi renovere og servicerer motorer, gear og propeller udstyr. Sekundært bidrager vi også til vores 2-takt segment, som de seneste år har krævet nye spændende kompetencer. Endvidere bidrager du til virksomhedens overordnede strategi i at sætte det fremtidige fodaftryk for den grønne omstilling. I dagligdagen arbejder du sammen med dit team, tæt sammen med projektledere, superintendents, service Engineers og teknikere, for at vores kunder i Skandinavien får den bedst mulige service. Desuden indgår du i et stærkt netværk af tekniske ressourcer på tværs af hele Danmark. Det forventes at der kan tilbydes 20-60 dages rejsearbejde om året i spidsbelastninger.
Du vil spille en vigtig rolle inden for:
- Renovering samt ny-montage af dele til motorer, gear og propelleranlæg.
- Udbedring af fejlproduceret dele for kvalitetsafdeling.
- Udfærdige værkstedsrapporter.
- Supervision af lærlinge i arbejdsområdet.
- Sekundært - Indgå i opgaver i service Engineer teamet, Service Center Danmark.
- Assistere på rengøringsværkstedet, i spidsbelastningsperioder.
- Optimere og effektivisere arbejdsprocesser.
- Deltage i udvikling, udfærdigelse og vedligeholdelse af arbejdsprocesser – dokumentation.
- Deltage i produktudvikling og test, som en del af at være kompetencecenter.
- Har en relevant faglig uddannelse – gerne skibsmontør eller mekaniker, og gerne nogle års erfaring indenfor faget, med sans for detaljer og kvalitet.
- Har praktisk viden om drift og vedligehold af 2- og 4-takts motorer.
- Er åben, nysgerrig og opsøgende.
- Bidrager til trivsel og et sundt arbejdsmiljø i teamet.
- Er serviceminded og har en problemløsende tilgang til arbejdsopgaverne.
- Er i stand til, eller har viljen til, at arbejde hen imod at kunne arbejde alene og tage ansvar.
- Har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt.
- Har erfaring i anvendelse af Microsoft Office pakken.
- Er indstillet på rejseaktivitet - primært i Europa.
Du vil indgå i et mindre team med 6 dedikerede medarbejdere med en stor portion erfaring inden for Everlleces produkter. Ved Service Center Danmark er vores primære arbejdsopgaver i vores nærområde, Skandinavien og resten af Europa. I sjældne tilfælde har vi opgaver udenfor Europas grænser. Til daglig bliver dit arbejde understøttet af teknikere, nærmeste kollegaer samt projektledere og mange flere.
Kom med på rejsen mod en CO2-neutral fremtid
Bliv en del af Everllence og vær med til at skabe fremtidens løsninger. Hos Everllence får du mulighed for at være med til at forme innovative energiløsninger, samtidig med at du udvikler dine kompetencer og din karriere. Vi prioriterer sund balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksible arbejdstider.
Skab din egen fremtid sammen med os
Send din ansøgning inden mandag d. 21/9 2026. Der afholdes samtaler i løbet af ansøgningsperioden
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte kontakte Team Leder, Susanne Winther på telefon +45 2534 9736.
Flytter du til Danmark? Vi støtter dig med en mobilitetspakke, herunder hjælp til CPR‑registrering, skat og arbejdstilladelser.
Vi stræber efter en fair og inkluderende rekrutteringsproces. Uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund opfordrer vi dig til at søge. Vi omfavner et globalt mindset og et interkulturelt miljø for at sikre en samarbejdsorienteret og inkluderende arbejdsplads. Hvis du har brug for støtte, såsom hjælpemidler til dysleksi, står vi klar til at hjælpe.