Associate Consultant til Procurement

Lidl Danmark

Introduktion

Motiveres du af at finde tekniske løsninger til fremtidens butikskoncepter, og mestrer du at bygge stærke relationer til leverandører? Har du teknisk snilde, og trives du i en rolle, hvor du forhandler kontrakter og driver projekter i mål fra start til slut? Så er du måske vores nye kollega i Procurement!

Som Associate Consultant får du dit eget ansvarsområde med spændende projekter inden for forskellige fagområder. Din primære opgave bliver at sikre indkøb af inventar, udstyr og serviceydelser, der får vores butikker til at drifte optimalt. Du vil spille en afgørende rolle i at udtænke tekniske løsninger til nye koncepter og være en drivende kraft i forbindelse med nyåbninger og ombygninger af vores butikker.

Du får din daglige gang på vores spritnye hovedkontor i hjertet af Aarhus C, hvor du bliver en del af et dedikeret, hårdtarbejdende og socialt team på 5 medarbejdere. Vi står for alt indkøb af inventar til Lidl Danmark. Hos os er arbejdsglæden i top, og vi lægger vægt på at være enormt servicemindede, samtidig med at vi har det rigtig sjovt sammen.

Om jobbet

Du får en enormt bred berøringsflade, hvor du dagligt sparrer med kolleger på tværs af afdelinger og landsdele, ligesom du vil have løbende kontakt med internationale kolleger fra vores hovedkontor i Tyskland og fagafdelinger i andre Lidl-lande.

Sourcing og leverandørkontakt: Udvikling, opfølgning og sourcing af leverandører samt daglig kontakt med disse.

  • Indkøb og kontraktforhandlinger: Finde leverandører, forhandle priser med suppliers, sammenligne produkter og kvaliteter samt dokumentere valg af leverandører.
  • Koordinering: Indkøb og kontraktindgåelse af alt fra IT-udstyr og inventar til omkostningsvarer, servicekontrakter og andre tjenesteydelser i Lidl Danmark.
  • Konceptudvikling: Udvikling af eksisterende og implementering af nye koncepter inden for butiksdrift, bl.a. ved nyåbninger og ombygninger.
  • Projektledelse: Projektdeltagelse og -koordinering på forskellige tværfaglige projekter – her spiller klar kommunikation en vigtig rolle.
  • Analysearbejde: Research, analysearbejde og rentabilitetsberegninger på udskiftning af inventar.
  • International sparring: Sparring med internationale kolleger fra vores hovedkontor i Tyskland og fagafdelinger i andre Lidl-lande.

Om dig

At kunne bevare overblikket og dykke ned i detaljer er en stor del af jobbet – derfor er det en fordel at være struktureret og analytisk. Du kan sætte dig ind i mangeartede tværfaglige opgaver og zoome ud og ind på forskelligartede opgaver i løbet af en arbejdsdag.

  • Baggrund: Det er en fordel hvis du har en relevant teknisk baggrund – fx som bygningskonstruktør – eller erfaring fra en lignende rolle. Du kan sagtens være nyuddannet, så længe du har mod på at tage ejerskab og drive projekter helt i mål fra A til Z
  • Empatisk & Serviceminded: Du er empatisk og motiveres af at hjælpe dine kolleger i hele organisationen.
  • Forretningsforståelse: Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller kendskab til butiksdrift.
  • Selvstændig & International: Du skal kunne trives med at arbejde i en stor, international organisation med mange interne retningslinjer, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt.
  • Positivt Mindset: Du skal have en alsidig og positiv tilgang til nye opgaver og projekter; store som små og sjove samt mindre sjove.
  • Mobilitet: Du skal have kørekort, da nogle arbejdsopgaver vil ligge i vores butikker i hele landet.
  • Sprog: Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du også behersker tysk.

Vi tilbyder

  • En afdeling hvor vi har store ambitioner, et stærkt sammenhold og en god holdånd
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • En arbejdsdag med varierende opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
  • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Attraktiv pensionsordning og mulighed for sundhedspakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Hovedkontor i hjertet af Aarhus

Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

Her får du som medarbejder adgang til:

  • Gratis fitnesscenter
  • In-house massageordning
  • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Ansøgningsfrist d. 13. september

Vi screener kandidater løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview, kognitiv test og jobsamtaler.

Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål?

Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til [email protected]

Ansøg i dag - Det betaler sig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.