Partner Manager

SOS International

Vil du være med til at udvikle stærke partnerskaber – og samtidig vide, at det, du laver, betyder noget, når det virkelig gælder?

Vi leder efter en norsktalende Partner Manager, der får lyst til at tage ansvar for vores norske forsikringskunder og være med til at udvikle nogle af de partnerskaber, der er helt centrale for vores forretning.

Det er en rolle for dig, der kan lide relationer, forretning og udvikling – og som trives med at være tæt på kunden og få ting til at ske.

Dine kunder er norske, men din base er i Danmark. Du bliver en del af vores danske organisation og arbejder fra vores danske kontor, hvorfra du opbygger og udvikler relationerne til dine norske kunder. Derfor skal du kunne tale norsk – alternativt svensk – og være komfortabel med at have en stor del af din arbejdsdag i dialog med norske samarbejdspartnere.

Du er en relationship builder med kommercielt drive. Du trives med at opbygge stærke relationer over tid, forstå kundens forretning og behov og se, hvordan SOS’ løsninger og kompetencer kan skabe endnu mere værdi i samarbejdet.

Du bliver motiveret af at udvikle stærke partnerskaber og skabe kommercielle resultater og langsigtet værdi for både SOS og vores kunder.

Du har energi og drive og tager ansvar – både for de store initiativer og for de små udfordringer, der opstår i hverdagen. Du kan lide at få ting til at ske og giver ikke op, bare fordi noget kræver lidt ekstra. Samtidig er du en holdspiller, der sætter pris på at være en del af et team, sparre med kolleger og lykkes sammen.

Du er nysgerrig, engageret og god til at skabe fremdrift. Og når der pludselig opstår en mulighed, er du typen, der ser den, griber den og får den undersøgt.

Vi Forestiller Os, At Du

  • har flere års erfaring fra forsikring eller assistance, gerne med rejseforsikring, salg eller partnerrelationer.
  • har erfaring med Key Account Management, Partner Management eller en tilsvarende kommerciel rolle.
  • har forretningsforståelse og blik for, hvad der skaber værdi for kunden.
  • er stærk i relationer og samtidig kan forhandle og drive en kommerciel proces.
  • arbejder struktureret og kan holde overblikket, når flere ting sker på én gang.
  • er god til at skabe fremdrift på tværs af organisationen.
  • taler norsk – alternativt svensk – og kommunikerer stærkt på engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • er bosiddende i Danmark og arbejder fra vores danske kontor.

Hvorfor SOS

SOS International er en stærk og etableret partner for forsikringsselskaber, og vores løsninger spiller en central rolle, når deres kunder har brug for hjælp.

Vores opgave er at sikre, at forsikringsselskaberne kan tilbyde deres kunder professionel assistance, når de står i situationer, hvor der er brug for hurtig, kompetent og pålidelig hjælp – uanset hvor i verden det sker.

Som Partner Manager bliver du en del af den kommercielle relation mellem SOS og vores forsikringspartnere. Du får en vigtig rolle i at udvikle samarbejdet, forstå kundernes behov og sikre, at vi fortsat skaber værdi for dem.

Det kræver stærke relationer, forretningsforståelse og evnen til at forstå kundernes behov og bringe SOS’ løsninger og services i spil på en måde, der skaber værdi for både kunden og SOS . Men det kræver også, at vi hele tiden holder fokus på det, samarbejdet i sidste ende skal gøre muligt: at mennesker får den rigtige hjælp, når de har brug for den.

Det er kombinationen af stærke partnerskaber, kommerciel udvikling og et tydeligt formål, der gør rollen som Partner Manager hos SOS International særlig.

Vi Tilbyder

Et spændende job i internationale omgivelser, hvor du indgår i et tæt samarbejde med et dynamisk, tværfagligt team bestående af engagerede kolleger. SOS International er den ideelle arbejdsplads for dig, der ønsker at yde en kvalificeret indsats i et inspirerende og uformelt miljø.

Der Udover Tilbyder Vi

  • Attraktiv løn og gode ansættelsesforhold.
  • Lækker frokostordning.
  • Sociale aktiviteter – fra fredagsbar til DHL-stafet.
  • Arbejdssted: Arne Jacobsens Allé 7, Ørestad.

Vil du være en del af teamet?

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og ansøgningsfrist er 21. september.

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Anne Lunddahl på email: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.