Bliv chefspecialist hos Investment Products med fokus på produktudvikling og governance
Nykredit
Vi har i Investment Products ansvaret for at udvikle og styrke investerings- og plejeprodukter i Nykredit. Ambitionen er at være bedst til kunderne, og vi har en helt central rolle i at sikre et solidt og relevant produktudbud til koncernens kunder.
Som chefspecialist i Investment Products bliver du en del af en koncern, hvor vækst og udvikling er i fokus. Vi leder efter dig, der motiveres af produktudvikling og tør tage ansvar for at skabe gode løsninger til gavn for koncernens kunder.
Du får ejerskab over en del af vores investeringsfonde og de produkter, som fondene indgår iindeholder fonde. Samtidig skal du være med til at sikre, at vi har de rigtige produkter på hylderne, og at dine produkter overholder vores interne krav til product governance og lovgivningen på formueområdet.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for produktstyring, governance og produktudvikling, herunder:
- Koordination af værdikæden, navnlig op mod Nykredit Asset Management, Sparinvest, og Nykredit Porteføljeadministration, som driver Nykredits Investeringsforeninger, samt Private Banking.
- Produktejerskab, som omfatter ansvar for udvikling, implementering og evaluering af investeringsprodukter.
- Projektledelse, hvor det gælder om at holde styr på detaljerne, sikre fremdrift og sikre, at alle interessenter er med hele vejen.
- Konkurrentovervågning og prognoser for fremtidige kundebehov.
- Udarbejdelse af forskellige analyser, herunder businesscases for nye produktinitiativer.
- Product governance, herunder fastsættelse af target markets og prissætning af forskellige produkter i forhold til konkurrenterne.
Nykredit har netop fusioneret med Spar Nord Bank. Der foregår derfor mange spændende strategiske initiativer, som du vil blive en del af og være med til at påvirke. Jobbet er således en enestående mulighed for at påvirke Nykredit Banks produkttilbud i fremtiden.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger en person med mange års erfaring inden for produktområdet. Din baggrund vil sandsynligvis kunne beskrives således:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, meneksempelvis fra en handelshøjskole eller et universitet
- Du kan også have gået bankvejen. og arbejdet med investeringsprodukter gennem flere år
- Du har minimum 10 års relevant erfaring fra en lignende stilling og dermed en solid erfaring at trække på.
- Du har forståelse for investerings- og plejeprodukter og gerne kendskab til produktstyring og MiFID-reglerne, som vi arbejder under.
- Du er velfunderet i Office-pakken og kan anvende Excel og PowerPoint på højt niveau.
- Du har gode formidlingsevner på både dansk og engelsk og stor erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg til produktkomitéer og direktioner.
- Du arbejder struktureret og trives i en omskiftelig hverdag med til tider korte deadlines.
- Du har et godt kendskab til bæredygtighed og den regulering, som knytter sig til området.
Dit nye team
I Investment Products er vi 15 medarbejdere, heraf fire studentermedhjælpere. Afdelingen hører under Wealth Products, som også består af Pensions og Wealth Advice.
Vi er en del af koncernens Asset and Fund Management, der ud over Wealth Products også består af Asset Management, Nykredit Porteføljeadministration, Sparinvest Luxembourg samt AM Operations & Development.
Vi arbejder tæt sammen om afdelingens opgaver og har en bred berøringsflade på tværs af koncernen. Du får derfor gode muligheder for faglig sparring, samarbejde og udvikling, samtidig med at du får indflydelse på udviklingen af Nykredits investeringsprodukter.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Palle Gedsoe på [email protected] for yderligere oplysninger.
Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV og inviterer løbende til samtaler.