Assisterende Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter Aalborg

Ringkjøbing Landbobank A/S



  • Assisterende Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter Aalborg

    Drømmer du om at blive erhvervsrådgiver og rådgive ejerledede virksomheder? Så har du nu muligheden for at tage næste skridt i din karriere.

    Ringkjøbing Landbobank skærper erhvervsindsatsen i hele landet

    Ringkjøbing Landbobank styrker sin position som den foretrukne bank for ejerledede virksomheder – vores styrke er en helhedsrådgivning, der dækker hele ejerlederens økonomi, herunder virksomhed, ejer og familie i ét samarbejde.

    Som led heri samler vi Erhvervscenter Aalborg, Private Bankning, Investering og Privat i et kraftcenter med omkring 60 medarbejdere i Hasseris bymidte.

    Vi søger derfor en assisterende erhvervsrådgiver, som har lysten, ambitionerne og potentialet til at udvikle sig til en selvstændig erhvervsrådgiver med ansvar for egne kunder

    Din Udviklingsrejse

    Hos os er rollen som assisterende erhvervsrådgiver ikke et endemål – den er starten på en spændende karrierevej.

    Du bliver en del af et struktureret udviklingsforløb, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne erhvervsrådgivere og får mulighed for gradvist at opbygge de faglige, kommercielle og rådgivningsmæssige kompetencer, der kræves for at rådgive ejerledede virksomheder på et højt niveau

    Gennem praktisk erfaring, sparring og målrettet kompetenceudvikling får du de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

    Hvem er du?

    Du er ambitiøs, nysgerrig og motiveres af at skabe værdi for virksomheder og deres ejere. Du har lyst til at udvikle dig fagligt og ser erhvervsrådgivning som din fremtidige karrierevej.

    Vi Forestiller Os, At Du

    • Har erfaring fra den finansielle sektor, fx som rådgiver, kunderådgiver, assistent eller lignende
    • Har interesse for virksomheders økonomi, forretning og udvikling
    • Trives med at skabe relationer og opbygge tillid
    • Har mod på at tage ansvar og udvikle dig i en rådgiverrolle
    • Arbejder struktureret og har blik for kvalitet

    Hvad tilbyder vi?

    • En tydelig karrierevej mod rollen som erhvervsrådgiver
    • Tæt sparring med erfarne erhvervsrådgivere og ledere
    • Mulighed for at arbejde med komplekse erhvervscases og ejerledede virksomheder
    • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kompetenceudvikling
    • Samarbejde på tværs af Erhverv, Private Banking og Investering
    • En central rolle i vores nye erhvervskraftcenter i Aalborg

    Hvis du har ambitionerne om at blive en stærk erhvervsrådgiver, og du ønsker at udvikle dig i en bank med høje ambitioner på erhvervsområdet, hører vi meget gerne fra dig.

    Om os

    Ringkjøbing Landbobank er en kundefokuseret relationsbank med 21 afdelinger og omkring 700 medarbejdere. Vi kombinerer stærk lokal tilstedeværelse med moderne digitale løsninger og tilbyder skræddersyet rådgivning til privat-, erhvervs- og private banking-kunder samt udvalgte nicher.

    Vores kultur bygger på passion, gode relationer og en grundlæggende tro på, at vi lykkes bedst sammen. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste – både for kunderne og bankens udvikling.

    Vi er stolte af at være kåret som Årets Bank for 10 år i træk, og vi arbejder hver dag på at leve op til den tillid.

    Kort fortalt: Vi er kompetente, handlekraftige og ordentlige.

    Yderligere information

    For yderligere information er du velkommen til at kontakte udviklingschef Ole Telling på 6161 4598.

    Du kan læse mere om banken på www.nordjyskebank.dk . Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning .

    Upload din ansøgning snarest muligt, da vi løbende holder samtaler.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Søg jobbet

    Hvordan man ansøger

    For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.