Tømrersvend til service- og vedligeholdsopgaver i Midt- og Sydjylland
Viebke & West A/S
Vi arbejder med service-, vedligeholds- og spjældopgaver for offentlige og erhvervsmæssige kunder og søger en kollega, der sætter en ære i godt håndværk, ordentlighed og høj kvalitet.
Vi er et hold, der går op i ordentlighed, kvalitet og kollegaskab, og vi leder efter én, der gør det samme.
Dine opgaver:
Der er aldrig to dage, der er ens. Du får en arbejdsdag med frihed, ansvar og gode kolleger i ryggen.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Service-, vedligeholds- og spjældopgaver hos vores kunder.
- Mindre reparationer, ombygninger og tilpasningsopgaver.
- Udbedring af skader, herunder vandskader.
- Planlægning og udførelse af opgaver i tæt dialog med din tømrerkonduktør.
- Samarbejde med andre håndværksgrupper for at sikre den bedste løsning for kunden.
- Selvstændig håndtering af opgaver, hvor kvalitet og service er i fokus.
Vi leder derfor efter en kollega, der trives med at tage ansvar for egne opgaver og selv kan planlægge sin arbejdsdag.
Geografisk arbejdsområde:
Stillingen dækker et større geografisk område med opgaver hos vores kunder fra Viborg til Horsens, Vejle, Bramming og Kolding. Vores udgangspunkt er kontoret i Tilst, og der må derfor forventes kørsel som en naturlig del af arbejdsdagen.
Afhængigt af opgavernes placering kan der forekomme køretid på op til ca. 1,5 time fra kontoret i Tilst til vores kunder. Derfor er det vigtigt, at du trives med en varieret hverdag, hvor arbejdsstedet kan skifte fra dag til dag. Geografisk forestiller vi os derfor, at du måske bor omkring Kolding, Skanderborg og Horsens.
Hvem er du?
Du er fagligt stolt, stabil og klar på at tage ansvar. Du har:
- Svendebrev som tømrer.
- Forståelse for almindeligt dansk.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og finde løsninger.
- Respekt for omgivelserne og fokus på sikkerhed.
- Gerne erfaring med Dalux FM (ikke et krav – vi lærer dig det gerne).
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, når det giver mening. Derfor er det vigtigt, at du er åben for indimellem at give en hånd på andre projekter. Vi ved, at fleksibilitet går begge veje, og vi gør altid vores bedste for, at det fungerer for alle parter.
Hvad får du hos os?
- Fast arbejde året rundt i en solid virksomhed
- Frihed under ansvar – du styrer i høj grad selv din dag. Det kræver, at du er selvkørende, tager ejerskab og trives med at arbejde selvstændigt
- Et team med høj faglighed og godt humør
- Gode kolleger, der hjælper hinanden og holder sammen
- Mulighed for udvikling og kurser – og på sigt mere ansvar, hvis du vil
- Konkurrencedygtig løn og ordnede forhold
- Ikke akkordarbejde – vi går efter kvalitet, ikke hast
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tømrerkonduktør Nicolai Byg Gjerlevsen på tlf. 5387 9942 eller rekrutteringsteamet på mail [email protected].
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
- Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
- Fagentreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
- Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
- Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
- Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
- Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
- Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
- Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag.