Hestedyrlæge søges - Bliv en del af Højgård Hesteklinik Århus
Den Danske Dyrlægeforening
Vi er et ungt, men erfarent team med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Selvom en stor del af arbejdsdagen foregår ude hos kunderne, arbejder vi aldrig alene. En kollega er sjældent mere end et telefonopkald væk, når der er brug for en ekstra vurdering eller faglig sparring.
Vi prioriterer efteruddannelse højt og giver plads til at udvikle dine faglige interesser. Vi tror på, at forskellige kompetencer gør os stærkere, og vi investerer i både den enkelte medarbejder og fællesskabet.
Hos os kan du forvente
- En spændende og varieret hverdag med både ambulant praksis, klinik- og vagtarbejde.
- Et stærkt fagligt fællesskab med tæt sparring og gode muligheder for efteruddannelse.
- En arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegaskab og en uformel omgangstone.
- En fuldtidsstilling som udgangspunkt – med fleksibilitet til at finde den rette løsning for den rette kollega.
Lyder det som en arbejdsplads, hvor du kunne se dig selv? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning til [email protected] senest 16. september 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og har ingen hast med at besætte stillingen – vi ønsker at finde den rette kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Frederik Nielsen – 29 28 30 60 eller Sigrid Gylling – 91 89 40 55