Operation Specialist

Aeven

Vær med til at drive et af Danmarks mest kritiske datacentre

Datacenter, Ejby, Glostrup

Har du en teknisk baggrund og lyst til at arbejde et sted, hvor din indsats reelt betyder noget for driftssikkerheden i Danmark? Så er du måske vores nye Operation Specialist i vores certificerede Datacenter i stor København.

Aeven driver digital infrastruktur, som samfundskritiske virksomheder og institutioner i life science, sundhed, finans, energi og den offentlige sektor er afhængige af hver eneste dag. Vi har mere end 30 års erfaring med at drive systemer, der ikke må fejle – en arv, vi tager med os fra vores tid som en del af NNIT, og som vi nu bygger videre på som Aeven.

Fordi vi ejer og driver vores egne datacentre med vores egne folk, er driften dansk ledet, og du får reel indflydelse på, hvordan vi former og videreudvikler vores datacenterprodukt – ikke bare på at holde driften kørende, men på at gøre den bedre.

Din rolle

Som Operation Specialist bliver du en del af det facility-team, der holder vores kritiske infrastruktur kørende 24/7/365. Rollen er bygget op omkring de principper, Uptime Institute stiller til drift af Tier-certificerede datacentre– med fokus på, at velfungerende drift, forebyggelse og dokumentation er det, der for alvor sikrer oppetid.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • Facility- og infrastrukturdrift: Overvågning og daglig drift af el-, køle- og bygningsinstallationer (BMS), generatorer, UPS-anlæg og redundante systemer
  • Forebyggende vedligehold: Udførelse af planlagt vedligehold (PM) og fejlfinding efter dokumenterede metoder i tæt samarbejde med vores tekniske team og eksterne leverandører
  • Drifts- og beredskabsprocedurer: Arbejde efter og være med til at videreudvikle standard- og nødprocedurer, så vi altid er klar til at håndtere afvigelser og hændelser sikkert
  • Change management: Deltage i vurdering og gennemførelse af ændringer i sitets konfiguration, så risikoen for driftsforstyrrelser minimeres
  • Dokumentation og kvalitet: Sikre præcis logføring og dokumentation, der lever op til de standarder, vores kunders compliance-krav og Uptime Institute-certificeringen forudsætter
  • Compliance: Sikre at driften til enhver tid lever op til gældende regulatoriske krav og kundespecifikke compliance-standarder – herunder dokumentation til revisioner og audits
  • Bæredygtighed: Bidrage til vores arbejde med energieffektiv drift og reduktion af vores miljømæssige aftryk


Hvem er du?

  • Du er uddannet maskinmester, installatør eller elektriker – men vi ser også gerne ansøgere med en anden relevant teknisk uddannelse, kombineret med solid erfaring fra drift af tekniske installationer
  • Du har gerne erfaring fra datacenterdrift, ejendomsdrift eller pharma-industrien, – Vi arbejder med de samme high-stakes miljøer, hvor dokumentation, validering og compliance er en fast del af hverdagen
  • Du forstår vigtigheden af grundighed, dokumentation og at følge procedurer i et miljø, hvor fejl kan få store konsekvenser
  • Du er indstillet på at indgå i en On call vagtordning
  • Du taler og skriver dansk og engelsk


Har du certificeringer eller kendskab til Uptime Institutes standarder (fx Accredited Operations Specialist), er det en fordel – men ikke et krav.

Hvad du får hos os

  • Et dansk ledet arbejdsmiljø med kort vej fra idé til handling – du er med til at forme, hvordan vi driver og udvikler vores datacenterprodukt fremadrettet
  • Et team af erfarne kolleger i et af Danmarks mest solide og sikkerhedsklassificerede driftsmiljøer
  • Mulighed for faglig udvikling og certificering inden for internationale standarder for datacenterdrift


Om Aeven

Aeven leverer adaptiv digital infrastruktur til nogle af Danmarks mest samfundskritiske virksomheder og institutioner. Vi kombinerer pålideligheden fra lokal infrastruktur i Danmark med fleksibiliteten fra cloud-løsninger – en opsætning formet omkring kundens forretning. Vores datacentre er ISO14001-certificerede og Uptime Institute Tier III-certificerede, og vi anvender fysisk sikkerhedspersonale 24/7 samt flere lag af sikkerhed, herunder biometrisk adgangskontrol og mantraps. Aeven blev født som en selvstændig virksomhed efter mere end 30 år som en del af NNIT.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.