Vil du arbejde med udvikling af dansk forsvarsindustri?
Altandetlige.dk
Forsvarsindustri
I Erhvervsstyrelsens Team Forsvarsindustri arbejder vi for at styrke og udvikle en konkurrencedygtig dansk forsvarsindustri, der bidrager til Danmarks sikkerhed, suverænitet og forsvar. Området er under hastig udvikling, og forsvarsindustrien spiller en central rolle i lyset af ændrede sikkerhedspolitiske forhold, herunder situationen i Ukraine. Vores arbejde foregår i spændingsfeltet mellem offentlig regulering, teknologi, marked og sikkerhedspolitik.
Vi samarbejder med en bred vifte af parter, herunder ministerier og styrelser inden for forsvars-, udenrigs- og erhvervspolitik. Derudover arbejder vi tæt sammen med virksomheder fra både dansk og international forsvarsindustri samt brancheforeninger, forskningsinstitutioner og finansielle aktører.
Om stillingen
Vi arbejder både strategisk og med konkrete driftsopgaver, og du kommer til at berøre begge dele. Hovedvægten ligger på industrisamarbejde med udenlandske leverandører af forsvarsmateriel.
Strategisk har vi fokus på at skabe de bedst mulige rammevilkår for dansk forsvarsindustri inden for rammerne af den danske forsvarsindustrielle strategi.
I driften er modkøbsaftalerne vores primære redskab. Når Forsvaret køber nyt materiel, kan Erhvervsstyrelsen, af hensyn til Danmarks sikkerhed, forpligte udenlandske leverandører til at samarbejde med danske virksomheder på forsvarsområdet. Du kommer til at sidde med disse aftaler fra forhandling til opfølgning. Vi er desuden involveret i de industrielle aspekter af det danske køb af F-35 og deltager i flere spor under EU og NATO.
Opgaverne Omfatter Bl.a.
- At forhandle og administrere komplekse modkøbsaftaler med udenlandske leverandører af forsvarsmateriel til Danmark
- Sagsbehandling af udviklingsprojekter fra udenlandske leverandører med modkøbsforpligtelser
- Dialog med udenlandske leverandører og danske virksomheder om konkrete samarbejdsmuligheder
- Policyformulering og koordination af styrelsens bidrag til EU- og NATO-arbejdet med forsvarsindustri og teknologi
Du er interesseret i at få selvstændigt ansvar, hvor du kan bruge dine analytiske og formidlingsmæssige evner til at håndtere komplekse aftaleforhold og forhandlingsbaserede relationer. Du har interesse i dynamikkerne inden for teknologi og marked på det forsvarsindustrielle område.
Vi Lægger Vægt På, At Du
- er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen i både skrift og tale
- arbejder selvstændigt og er proaktiv i din opgaveløsning
- har en høj ansvarsfølelse og stor eksekveringskraft
- er samarbejdsorienteret og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
- kan agere fagligt på både dansk og engelsk
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Om ansættelsen
Ansættelse sker som fuldmægtig eller konsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Stillingen er placeret på Langelinie Allé 17, København Ø.