Togvært - skab gode kundeoplevelser på rejsen

DSB

Du forvandler grå hverdage til gode rejseoplevelser.

Tænk at spille en afgørende rolle i, hvordan danskerne oplever at rejse med toget.

Hvis du vil have et job med service i fokus og få en fod inden for i en stor organisation, så læs videre.

Træd ind i en helt ny funktion hos DSB. Vi søger 12 nye kolleger, der vil være med til at skabe gode rejseoplevelser for vores kunder gennem service og tilgængelighed.

Rollen er vigtig for at sikre, at vores kunder føler sig velkomne og godt informeret under deres rejse.

Opstart er d. 1. november 2026, og du starter på en uddannelse af omkring 3 måneders varighed.

Du er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider, hvilket inkluderer morgen- aften- og nattevagter samt vagter hver anden weekend og på helligdage.

Velkommen til

Som togvært bliver du en del af en helt ny funktion, der sammen med togførerne udgør kernen i vores kundeoplevelse ombord.

Du får mange gode kolleger fordelt på bl.a. togværter og togførere.

Din hverdag

Din vigtigste opgave er at skabe en god oplevelse for kunderne ombord på toget.

En typisk dag starter med, at du møder ind på stuen i din uniform, hvor du hilser på dine kolleger og får dagens informationer.

Så går turen ud i toget, hvor du sammen med en togfører koordinerer dagens opgaver.

Herefter servicerer du kunderne – f.eks. ved at tilbyde kaffe og andre forfriskninger.

Undervejs på rejsen hjælper du kunderne med spørgsmål om deres rejse og laver udkald over højttaleren med relevant information.

Du kan også møde situationer, hvor en kunde skal have en afgift. Her er det vigtigt, at du håndterer situationen roligt og respektfuldt, hvilket du selvfølgelig også får den nødvendige uddannelse til.

Mellem opgaverne har du tid til at være synlig og tilgængelig for kunderne, så de føler sig trygge og godt behandlet under hele rejsen.

Du oplever rolige dage, hvor driften kører efter planen og dage med driftsforstyrrelser, hvor du er personen kunderne henvender sig til.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at

  • Levere service til kunderne ombord – fx servering på 1. klasse.
  • Tjekke billetter og håndtere eventuelle afgifter på en respektfuld måde.
  • Informere kunder via højttalerudkald og besvare spørgsmål om deres rejse.
  • Skabe tryghed og være synlig som DSB’s ansigt udadtil i toget.

Er du vores nye togvært?

Du motiveres af at levere service, der betyder noget for kunderne, og du trives med at være synlig og tilgængelig i en rolle, hvor du er med til at skabe tryghed og gode oplevelser.

Du har en imødekommende tilgang til både tilfredse og utilfredse kunder, og du formår at håndtere udfordrende situationer med ro og respekt.

Måske har du erfaring fra detail- eller restaurationsbranchen eller som steward/stewardesse. Men dette kan også være dit første job i servicebranchen - du bliver klædt på igennem uddannelse.

Du får en aktiv hverdag, hvor du går mellem 15.000 og 20.000 skridt på en normal vagt.

Vi leder efter dig, som

  • Har motivation for at arbejde med kunder og service
  • Kan arbejde efter skiftende arbejdstider
  • Kan arbejde stabilt og overholde aftaler
  • Er god til at løse konflikter
  • Kan håndtere pres og finde løsninger på kundernes konkrete udfordringer

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring

I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.

Det er nemt at ansøge!

Når du søger jobbet, skal du besvare en række spørgsmål. Du skal også indspille en kort videoansøgning, hvor du svarer på 3 spørgsmål. Du får tilsendt link til videoansøgning efter du har søgt (denne sendes manuelt, så der kan gå et par dage, før du modtager den).

For at komme i betragtning til jobbet er besvarelse af spørgsmål samt videoansøgning en forudsætning. Går du videre i rekrutteringsprocessen, bliver du inviteret til en samtale i uge 38.

Ansøgningsfristen er d. 30. august.

Spørgsmål? Ring til Josefine Bjerge på tlf. 2468 4686 eller Claus Nielsen på 24 68 37 29.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.