Business Development Manager

CBRE Global Workplace Solutions (GWS)

CBRE Global Workplace Solutions (GWS) er en førende global leverandør af integrerede Facility Management-løsninger. Vi hjælper vores kunder med at skabe effektive, sikre og velfungerende arbejdspladser gennem professionel drift af komplekse ejendomme og porteføljer.

Vi har ambitiøse vækstmål og har for vane at indfri dem, og derfor søger vi en Business Development Manager, der kan opbygge og udvikle vores kundeportefølje gennem langsigtet, strategisk løsningssalg.

Om rollen

Som Business Development Manager i CBRE GWS får du det fulde ejerskab over din salgsproces - fra identifikation af nye forretningsmuligheder til kontraktindgåelse og overlevering til drift. Rollen er en klassisk hunter-rolle med fokus på struktur, pipeline-opbygning og værdiskabende kunderelationer.

Du arbejder primært med større og komplekse kunder inden for bl.a. produktion, logistik, lager og infrastruktur og indgår i dialog med beslutningstagere på C-level.

Succes i rollen kræver, at du kan arbejde struktureret, analysere markedet og opbygge relationer på øverste ledelsesniveau. Salget er komplekst, rådgivende og 1:1-baseret. Det handler ikke om hurtige afslutninger, men om at opbygge en pipeline, der kan gentages og skaleres.

Dine opgaver

  • Identificere og opsøge nye kunder og strategiske samarbejdspartnere
  • Opbygge og drive en sund pipeline med fokus på kvalitet og margin
  • Gennemføre lange og komplekse salgsforløb (6-18 måneder)
  • Stakeholder management på tværs af kundens organisation
  • Drive udbud, kontraktforhandlinger og kommercielle beslutningsprocesser
  • Agere bindeled mellem kunde og interne specialister
  • Sikre struktureret overlevering til drift efter kontraktindgåelse
  • Løbende rapportering af performance og forecast

Din baggrund

  • Solid erfaring med strategisk B2B-salg og løsningssalg
  • Dokumenteret erfaring med facility management, & Hard FM (krav)
  • Stærk kommerciel forståelse og høj grad af modenhed i salgsrollen
  • Evne til at arbejde selvstændigt og skabe egne muligheder
  • Flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Fast arbejdsplads minimum 3 dage om ugen på ét af vores sites i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • En tydelig hunter-rolle med stor frihed og ansvar
  • Attraktiv bonusmodel, der belønner langsigtet og gentagelig succes
  • Et stærkt globalt brand og adgang til specialister i hele organisationen
  • Professionelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling
  • Gode personalevilkår, pension og forsikringer

Da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, gennemgår vi ansøgninger løbende og indkalder relevante kandidater til samtale. Alle ansøgninger skal gå via vores ansøgningsportal.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.