Programmatic Specialist
Dear Future
Vil du
- Være en del af en inspirerende, innovativ og menneskecentreret virksomhedskultur, der gentagne gange er blevet udnævnt til et godt sted at arbejde?
- Have ansvar og indflydelse fra dag ét?
- Drive udviklingen af annoncering til højprofilerede kunder?
- Være på forkant med AI-trends?
Din Profil
Du kendetegnes ved at have et højt energiniveau, dit humør smitter og du har en personlighed, hvor man bare har lyst til at være en del af dit selskab. Du er fagligt og forretningsmæssigt passioneret, så det kan mærkes. Kunderne er for os et partnerskab, sammen med dem driver vi de gode resultater, så du besidder også evnen til at skabe stærke relationer.
Vi Forestiller Os, At Du Har
- 1-3 års erfaring med ansvar for Programmatic annoncering: planlægning, opsætning og optimering af kampagner i DV360 og gerne andre ad-teknologier
- Erfaring med medieindkøb, ConnectedTV og Digital out of home
- Erfaring fra bureau, en kommerciel indstilling og evnen til at sælge konsulentydelser
- En stærk teknisk forståelse og trives med at analysere og optimere på baggrund af data
- Er holdspiller med store ambitioner og forventninger til både dig selv og kolleger
- Erfaring med Social Media annoncering er en fordel, men ikke et krav
Din Rolle som Programmatic Specialist hos Dear Future
Som Programmatic Specialist vil du indgå i vores dygtige specialiserede team, der arbejder med Paid Search og Paid Social annoncering, Programmatic samt SEO. I rollen vil du få et stort ansvar for at udarbejde, levere og optimere vores display- og videokampagner, samt være med til at danne rammerne for afdelingen fremadrettet.
Dette Medfører Følgende Opgaver
- At skabe gode relationer og kundeoplevelser
- Håndtere og rådgive kunder i forhold til strategi og annoncering, herunder både små og store virksomheder
- DV360 kampagnestyring: Planlægning og eksekvering - herunder ConnectedTV og Digital out of home
- Kampagneoptimering på både strategisk og taktisk niveau, så vi kan hjælpe vores kunder med at vækste
- Løbende rapportering af resultatskabelse og læringer baseret på data
- Udvikle dig og lære om de nyeste teknologier, taktikker og platforme
- Proaktivt dele strategier, resultater og indsigter - både internt og eksternt
- Arbejde med DV360, Google Marketing Platform og andre avancerede værktøjer til kampagneoptimering og rapportering
Dear Future er et prisvindende digitalt konsulenthus bestående af datadrevne strateger og specialister, der skaber målbare resultater for vores kunder. Vi arbejder med alt fra digital strategi, effektmåling, SEO, CRO, content, paid search, social media og programmatic til kurser, webinarer og workshops. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder, herunder C25-virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO’er, start-ups og medier.
Vi er en nytænkende virksomhed, der konstant udvikler os for at være den bedst mulige arbejdsplads. Vores dedikation til meningsfuldt arbejde, hvor både medarbejdere og kunder trives, har blandt andet resulteret i en 4-dages arbejdsuge. Vi er blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads af Great Place to Work - og 5. bedste i Europa. Vores kontorer er placeret på Islands Brygge, København, hvor medarbejdere forventes at arbejde på stedet.
Vil du være vores nye kollega?
Vi søger ansøgere fra alle baggrunde for at sikre, at vi får det bedste talent med på vores team. Send os dit CV og ansøgning. Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi løbende kalder ind til samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Møller Nielsen på 61 33 46 21.
Still want to know more about us? Go back to our website