Produktionsmedarbejder Ribe
Fine Biscuits Company (FBC) Group
Vil du være med til at fremstille gyldne, sprøde butter cookies til forbrugere i hele verden? – Så er det måske dig, vi mangler!
Er du lærenem, fiks på fingrene og har en god fysik? Så er du måske vores nye produktionsmedarbejder hos Kelsen Group A/S i Ribe.
Kelsen Group er en del af Fine Biscuits Company (FBC) og arbejder tæt sammen med vores søsterselskab Delacre, der har to fabrikker i henholdsvis Belgien og Frankrig.
Den sæsonprægede produktion foregår på moderne produktionsanlæg, hvor der er fokus på at sikre effektiviteten og på at nå målene, dog uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller kvalitet. I arbejdet som produktionsmedarbejder vil du indgå i et team, som sikrer produktionen af butter cookies på vores produktionsanlæg.
Vi søger medarbejdere, der er ansvars- og kvalitetsbevidste, og som kan træffe beslutninger på egen hånd.
Vi Lægger Vægt På At Du
- er omhyggelig med dit arbejde
- er mødestabil
- taler og forstår dansk
- har et godt humør og en fleksibel indstilling
- har gode IT-færdigheder
Daghold
Mandag – torsdag 7:00 – 15:30, fredag 7:00 - 12:00
Aftenhold
Mandag – torsdag 15:30 – 23:30, fredag 12:00 – 16:00
Nathold
Søndag aften til mandag morgen 23.30 – 7.00, mandag aften til fredag morgen 23.30 – 7.00.
Vi Tilbyder
Et godt job på en arbejdsplads, hvor tonen er positiv og uformel. Gode personalefordele såsom frugtordning, personaleforening o.a.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores holdleder på e-mail:
Peer Stenholt (daghold): [email protected]
Kim Oehlenschlager (aftenhold): [email protected]
Michael Jensen (nathold): [email protected]
Virksomhedsbeskrivelse
Fine Biscuits Company blev dannet i 2020 og består af 3 virksomheder:
- Kelsen Group A/S
- Biscuits Delacre
- The Fine Lab
Både Delacre og Kelsen har en lang historie, der er dybt forankret i deres respektive oprindelsesland. Begge virksomheder er stolte indehavere af det kongelige hofprædikat i henholdsvis Danmark for Kelsen Group og Belgien for Biscuits Delacre. Vores produkter supporteres af The Fine Lab, der er flagskibet for innovation. Det er her nye produkter skabes med passion for kvalitet og viljen til fortsat at glæde forbrugere over hele verden.
I Fine Biscuits Company (FBC) er der mere end 800 medarbejdere rundt om i verden, der deler de samme værdier for loyalitet og tillid, respekt og ansvar, integritet og mådehold samt passion for kvalitet, forskning og innovation.
Med vores tilstedeværelse i 7 forskellige lande - og det faktum at vi er en del af Ferrero´s Ecosystem - tilbyder vi en række spændende karrieremuligheder.