Bogholder - Retail & Løn (genopslag)
Helsam Gruppen A/S
Er du detaljeorienteret, struktureret og har du erfaring med bogholderi i en retail- eller handelsvirksomhed?
Som bogholder hos Helsam får du en central rolle i at sikre korrekt, rettidig og effektiv bogføring samt bidrage til lønadministrationen. Stillingen er forankret i økonomiafdelingen og har stor betydning for vores måneds- og årsafslutninger, hvor din præcision og systematiske tilgang bliver afgørende.
Din rolle
- Ansvar for det samlede Retail-bogholderi
- Løbende afstemninger og opfølgning
- Klargøring og kvalitetssikring af bogføring til måneds- og årsafslutning
- Assistere med den månedlige lønbehandling
- Bidrage til optimering og dokumentation af bogholderiprocesser
Vi søger dig, som
- Har flere års erfaring som bogholder – gerne fra Retail eller handelsvirksomhed
- Har solidt kendskab til bogholderi, afstemninger, momsregler og regnskabsprincipper
- Har erfaring med eller interesse for lønadministration
- Har god talforståelse, arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er vant til at arbejde i økonomisystemer – gerne Navision, Business Central eller tilsvarende
- Er generelt fortrolig med IT og digitale arbejdsrutiner
Personlige kompetencer
- Ansvarsbevidst og struktureret – du tager ejerskab for dine opgaver
- Selvstændig og proaktiv i din tilgang
- Trives med både rutineopgaver og nye udfordringer
- Samarbejdsorienteret og positiv – bidrager til et godt teammiljø
- Kommunikerer klart og konstruktivt med kolleger og samarbejdspartnere
- og er ikke bange for at tage en konstuktiv dialog med vores butikker
Samarbejdsrelationer
Du bliver en del af et dedikeret team på 6 i økonomiafdelingen, hvor sparring og samarbejde vægtes højt. Du får tæt kontakt til vores ca. 35 Retail-butikker omkring bilag og afstemninger samt et naturligt samarbejde med HR, butikschefer, controller og ledelse.
Vi tilbyder – hvem er vi
- En spændende stilling i en virksomhed, hvor vi sætter samarbejde og trivsel højt.
- Gode muligheder for faglig udvikling og oplæring i opgaverne.
- En uformel og positiv arbejdsplads med engagerede kolleger.
- Arbejdssted på Helsam Gruppens hovedkontor i Sønderborg - med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
- Løn fastsættes efter kvalifikationer.
- Frokostordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Jesper Lund Kammann på telefon 66466983
Ansøgningsfrist: 20. september 2026. Samtaler holdes løbende, og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Forventet opstart: 1. november eller hurtigst muligt.
____________________________________________________________________________________________________________________________
Vær med til at forme fremtidens Helsam
Hos Helsam arbejder vi for en naturlig tilgang til sundhed og velvære. Vi ved, at krop og sind hænger sammen, og har fokus på at støtte kroppens egne processer. For os handler sundhed ikke om én vej – men om at finde det, der passer for den enkelte. Derfor er personlig, faglig rådgivning en central del af vores tilgang.
Med mere end 40 års erfaring er vi blandt de førende i Danmark inden for kosttilskud, økologiske fødevarer og personlig pleje. Gennem vores 35 butikker og Helsam.dk er vi tæt på vores kunder – både fysisk og digitalt.
Vi er i gang med en transformation, hvor vi styrker forbrugerfokus, sortiment og kundeoplevelse. Som medarbejder er du med til at forme næste kapitel.
Helsam er en del af Helsam Gruppen, som også rummer Mecindo og en B2B-forretning for behandlere og forhandlere. Vi er 250 medarbejdere fordelt mellem vores butikker og kontorer i Sønderborg og København – alle med en fælles ambition om at gøre en naturlig tilgang til sundhed til en ny standard.
Vil du være med? Så glæder vi os til at høre fra dig.