Daglig leder til Børnehuset Højen - Genopslag
Silkeborg Kommune
Daginstitutionen Buskelund er en af 14 daginstitutioner i Silkeborg Kommune, og er beliggende i det nordvestlige Silkeborg.
Vi Er Fordelt På Fire Børnehuse
- Eventyrhuset – en børnehave med plads til op til 67 børn. Eventyrhuset er bygget sammen med Buskelundskolen
- Højen - et børnehus med plads til 58 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn
- Gården – et børnehus med plads til 60 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn.
- Højgården – et børnehus med plads til 24 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn
Vi er pt. i alt omkring 100 medarbejdere.
Det pædagogiske fundament i Daginstitutionen Buskelund bygger på:
- Inklusion for alle bl.a. inspireret af NEST møder dagtilbud
- Neuropsykologiske udviklingslege og små børnefællesskaber
- Legen som det fundamentale i barnets udvikling og trivsel
- Styrke børnenes selvfølelse gennem en anerkendende og inkluderende tilgang
- Understøtte og fremme sociale kompetencer samt fællesskaber
- Give børnene mulighed for fordybelse og oplevelser i samspil med betydningsfulde andre
- Skabe lege- og læringsmiljøer præget af nærvær, og hvor børnene oplever at blive udfordret på deres kompetencer
- Skabe sammenhæng og helhed i barnets liv, hvor trivsel er omdrejning for udvikling, læring og dannelse
- Alle ansatte har et medansvar for glæde, trivsel og udvikling på arbejdspladsen
Vores Lederteam Er Særligt Kendetegnet Ved
- Et meget tæt samarbejde med lederfunktioner på tværs af børnehuse
- Et lederteam som vægter psykologisk tryghed – hvor vi tør at være usikre sammen
- Et lederteam der har et fælles pædagogisk grundsyn, og ambitioner for det pædagogiske arbejde
- At vi løfter hinanden og understøtter hinandens trivsel – og har en fremragende humor
- Et lederteam, der er relativt nyt og under udvikling
- En arbejdsplads i spændende udvikling
- En dygtig og meget engageret personalegruppe med øje for kerneopgaven
- En engageret og aktiv forældrekreds
- En hverdag med faglige og personlige udfordringer og gode muligheder for udvikling
- Har fokus på kerneopgaven med involvering og motivation af personalet
- Er interesseret i at indgå i et tæt samarbejde i lederteamet: du er en teamplayer
- Er motiveret for at indgå i et positivt og anerkendende samarbejde omkring den professionelle ledelsesopgave
- Er bevidst om dine egne relationskompetencer i mødet med børn, personale og forældre
- Er god til at kommunikere og kan lede processer
- Har en anerkendende ledelsesstil, og som kan inspirere, motivere og sætte retning for medarbejderne – og sætte rammen for sit eget ledelsesrum
- Har evnen til at skabe struktur og overblik i eget arbejdsliv
Læs mere om os på hjemmesiden buskelund.silkeborg.dk
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen på løntrin 45 + 14.750 kr. årligt.
Yderligere Information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lisbet Østergaard Larsen på tlf. 23 25 30 28. Vi håber du har lyst til at komme på besøg inden du søger.
Ansøgningsfrist mandag den 31. august 2026. Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag den 7. september 2026 fra kl. 15, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag den 23. september 2026 fra kl. 15. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse 1. november 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.