Smilende kundeservicemedarbejder
Watery
Vi søger flere dygtige kollegaer til vores kundeservice i Watery.
Hvis du kan genkende det her, er det dig, vi søger!
- Du er glad og smilende - også i telefonen, på livechatten og mail.
- Du har styr på detaljerne, så intet bliver glemt på din vagt.
- Du tager ansvar og sikrer, at deadlines bliver overholdt.
- Du bevarer overblikket ved at opbygge rutiner og struktur.
- Du kan selvstændigt tage beslutninger for at finde den bedste løsning for kunden.
- Du har erfaring med kundekontakt.
Du får
Danmarks bedste kollegaer i en ung virksomhed med unge kollegaer, hvor vi virkelig har fart på. Vi har det super sjovt med hinanden, og har et godt fællesskab, som du selvfølgelig bliver en del af.
- Lov til at være med i udviklingen af et helt nyt kundeserviceteam og dermed er du med til at sætte dit præg på Waterys ansigt udadtil
- Masser af frihed under ansvar
- Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt
Som kundeservicemedarbejder får du ansvaret for at håndtere telefonopkald samt henvendelser på livechat og via e-mail.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Om Watery
Daniel, vores founder, startede Watery for 7 år siden, og vi er nu Danmarks største svømmeshop med +600.000 kunder, og vi tæller i dag ca. 15 fuldtidsmedarbejdere, der alle er topmotiverede og giver den en skalle for at nå i mål hver dag.
- Vi er på en spændende rejse! Ja, det siger alle... Men nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg tør sige det om os;
- Vi vækster, og du skal være med til, at den vækst forsætter!
- Vi har lige åbnet op for levering i 10 lande, og ja, der skal markedsføres i dem også!
- Vi har lige fået +700 forskellige Watery-produkter hjem, og nu skal de ud til nye kunder!
- Vi forventer meget, men vi giver også meget igen. Vi er endnu på en ung rejse, som først lige er startet. Fundamentet er solidt, og vi har nu (med dig på holdet) ressourcerne til at gi' den gas til at vækste yderligere - det bliver sjovt - og ikke mindst spændende - at være en del af
Vi forventer du kan tage vagter primært aften og weekend, men også gerne i dagtimerne.
Arbejdstiden vil typisk være 10-25 timer pr. uge
Tidsrummet vil være kl. 8:00-22:00 i hverdage (mandag til fredag)
Tidsrummet vil være kl. 10:00-22:00 i weekender (lørdag og søndag) og helligdage
Ansøgning
Når du søger jobbet som kundeservicemedarbejder hos os, vil vi gerne bede dig om at svare på følgende tre case opgaver. Svarene må du gerne gemme som PDF og sende til os. Du må dertil gerne vedhæfte dit CV.
Case 1
Hej med jer!
Jeg er på udkig efter et par nye svømmebriller, men er i tvivl hvad jeg skal vælge og kigge efter. Kan I hjælpe?
Mvh
Michael
Case 2
Hej Watery :-)
Jeg vil gerne sende et af mine produkter retur til jer. Jeg kan ikke finde mit ordrenummer. Kan I hjælpe mig så jeg kan sende det retur og få mine penge tilbage?
Mange hilsner
Pernille
Case 3
Hej,
Min badedragt er i stykker. Jeg pakkede den op og kunne med det samme se at syningerne ikke var særligt gode. Jeg kan også se at der er et lille hul i den. Det ligner næsten den har været brugt. Hvordan reklamere jeg? Og hvornår kan jeg forvente at få en ny? Jeg skal bruge den i weekenden.
Jeg ser frem til at høre fra jer hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Lone
Vi holder samtaler løbende, og når vi har fundet den rette smilende kundeservicemedarbejder, bliver stillingsopslaget taget ned.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Lukas, Head of Customer Success. [email protected]