Talstærk analytiker til Skattestyrelsens analysekontor
Altandetlige.dk
Vær med til at sikre det danske skatteprovenu med dybdegående analyser
I kontoret Analyse af Regelefterlevelse analyserer vi skatteydernes adfærd og regelefterlevelse for at sikre det danske skatteprovenu. I tæt samarbejde med Skattestyrelsens øvrige fagområder designer og gennemfører vi undersøgelser, der bl.a. måler, hvorvidt borgere og virksomheder betaler den korrekte skat, og hvilke effekter Skattestyrelsens indsatser har.
Vi søger kandidater, der har lyst til at være en del af dette arbejde og motiveres af at udvikle sig selv og kontoret i fællesskab med sine kollegaer.
Du bliver en del af et kontor, som bl.a. har ansvaret for at:
- designe og udarbejde databaserede stikprøveundersøgelser af skatteydernes adfærd
- gennemføre effektmålinger, fx af virkningen af Skattestyrelsens kontrol- og vejledningsindsatser
- udforme og tilrettelægge nye analyseprojekter på tværs af Skattestyrelsen
- understøtte Skattestyrelsens ledelse med det bedst mulige beslutnings- og prioriteringsgrundlag
Du brænder for kvantitative analyser
Vi leder efter kandidater, som brænder for at finde løsninger på komplekse problemer, lave data- og analysearbejde og formidle resultaterne kort og præcist både i tale og på skrift. Det er en fordel, hvis du har erfaring med dataanalyse fra andre offentlige institutioner, organisationer og/eller den private sektor. Du kan også være nyuddannet med gode resultater og metodefærdigheder fra studiet og evt. erfaring fra et relevant studiejob.
Du kan fx være uddannet cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller have en anden samfundsfaglig uddannelse, der har givet dig stærke metodiske og analytiske kompetencer.
Det Er En Fordel, Hvis Du
- har lyst til og mod på at tage del i hele dataarbejdet, fra indsamling og bearbejdning til strukturering og analyse
- har erfaring med at gennemføre økonomiske og adfærdsmæssige analyser
- har erfaring med kodning i en eller flere statistiske programpakker som R, SAS eller lignende (vi planlægger en udskiftning af vores dataplatform i de kommende år, og der vil være mulighed for kurser og oplæring, hvis det er relevant)
- arbejder struktureret samt kan planlægge og koordinere dine opgaver
- er god til at formidle analytiske resultater og indsigter skriftligt og mundtligt
- har gode samarbejdsevner og erfaring med at samarbejde med kolleger fra andre fagområder, fx juridiske og skattefaglige enheder
Kontoret Analyse af Regelefterlevelse består af en kontorchef og 15 medarbejdere, som du får et tæt samarbejde med. Du vil hurtigt få opgaver med mulighed for at tage ansvar og få mange berøringsflader samtidig med, at du får den nødvendige oplæring og sparring. I kontoret har vi et godt kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone og en hverdag, hvor der er plads til grin, åbenhed og samarbejde.