Studentermedarbejder til energisystem-modellering i Energihandel
Altandetlige.dk
I sektionen Energihandel har vi ansvaret for energihandel i HOFOR og arbejder for at sikre den bedst mulige afsætning af vores varme- og elproduktion fra vores portefølje af kraftværk og vind- og solparker. Vi udvikler løbende handlen i takt med markedsforandringer og i tæt dialog med aktører på både el- og varmesiden.
Til at løse nogle af de mange spændende opgaver søger vi nu en studentermedarbejder, der har interesse for data, modellering og energimarkeder.
Drift og analyse af modeller for produktion og handel
Som vores nye studentermedarbejder bliver din kerneopgave at bidrage til sektionens matematiske model for HOFORs kraftvarmeproduktion.
Dine Opgaver Bliver Blandt Andet At
- Lave ny udstilling af modelresultater og historisk produktion fra vores assets
- Opdatere forudsætninger til og validere resultater fra den matematiske model
- Udføre dataanalyse og afrapportering af vores historiske og fremtidige handel
Interesse for dataanalyse og handel
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for økonomi, ingeniørvidenskab, data eller lignende, men din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har stor interesse og god forståelse for dataanalyse samt er nysgerrig efter at lære mere om, hvordan energimarkederne fungerer.
Derudover Forventer Vi, At Du
- Har erfaring med eller interesse i at lære Python-programmering og SQL-dataudtræk
- Arbejder systematisk med tal og data, herunder identificerer fejl, afvigelser og mønstre i datagrundlag
- Arbejder selvstændigt, er initiativrig og bidrager til at forbedre opgavevaretagelsen
Du bliver en del af Energihandel og får 13 kolleger, herunder en anden studentermedarbejder. Vi består af to teams – Short Term Trading og Support & Analyse – og du bliver en del af sidstnævnte. Vi har et godt fagligt og socialt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og have det sjovt samtidig. Derudover prioriterer vi både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt, så vi sammen får de bedste rammer for vores arbejde.
Arbejdssted: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S.
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.