Administrationselev til Frederikshavn

Everllence

Har du en interesse for administration og ønsker du faglig og personlig udvikling i en international virksomhed med afdelinger i mere end 150 lande? Så har vi den rette elevplads til dig med opstart den 1. september 2026

Hos Everllence i Frederikshavn tilbyder vi lige nu et spændende og udviklende elevforløb, hvor du vil få mulighed for at udfolde dit talent og specialisere dig inden for support til interne og eksterne kunder.

En elevuddannelse hos Everllence

I Everllence bliver du ikke kun en elev, men derimod en kollega, som vi investerer i og bruger tid på. Du får dit eget ansvar med alsidige og spændende arbejdsopgaver og rig mulighed for faglig udvikling, så længe du er proaktiv og tager ansvar.

Selvom du får et stort selvstændigt ansvar, er du aldrig alene – der er altid hjælp at hente hos dine kompetente kollegaer i afdelingen og der vil være god oplæring undervejs i forløbet. Du bliver en del af et dynamisk og socialt arbejdsmiljø med en uformel tone og højt til loftet.

Du bliver ligeledes en del af et aktivt elevnetværk med et stærkt sammenhold, og du får engelskundervisning med kompetencegivende eksamen fra Cambridge University.

Læs mere om elev- og lærlingeuddannelser hos Everllence her: Your Apprenticeship at Everllence Denmark

Din tid som administrationselev

I løbet af din elevtid i Frederikshavn vil du beskæftige dig med opgaver indenfor Business Support samt Sales Support i vores After Sales forretning – med hovedfokus på servicering af kunder internt og world wide.

Dette indebærer blandt andet:

  • Support til vores kunder og kolleger nationalt og internationalt
  • Fakturering af servicejobs
  • Korrekturlæsning af rapporter
  • Behandle tilbud/ordre fra kunder i hele verden
  • Tage imod og behandle forespørgsler på reservedele fra vores kolleger og kunder i alle verdens lande
  • Håndtere reservedeleordrer både inden for det kommercielle og logistiske område

Vi har en høj kvalitet og et højt tempo. Du får din egen mentor som vil hjælpe dig, så vi sikrer at du altid har en kollega tæt på til at rådføre dig med, mens du er i dit oplæringsforløb hos os.

Vi forestiller os at du:

Som person er du ambitiøs og engageret i dine opgaver og projekter, og du trives med at få ansvar for egne områder. Det er også vigtigt at du har øje for detaljen og flair for IT.

Som vores nye administrationselev skal du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fart på, og hvor der lægges vægt på arbejdsglæde, udvikling og godt samarbejde.

Vi forventer at du som person er:

  • Udadvendt, energisk og har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer
  • Proaktiv og opsøgende i forhold til arbejdsopgaver
  • Nysgerrig og villig til at lære og udvikle dig
  • Ansvarsbevidst og professionel i dit arbejde
  • God til både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab til Microsoft Office, Excel, Word og PowerPoint

For at blive vores kommende elev, skal du have gennemført én af nedenstående uddannelser:

  • Grundforløb 2 med obligatorisk EUX
  • HHX
  • STX; HTX, HF suppleret med et 5 ugers EUS forløb med ”administration” som specialeretning

Hvad kan vi tilbyde?

Selve uddannelsen er kombineret af praktik og skoleophold, men med vægt på praktikdelen. Den er derfor til dig som godt kan lide at arbejde efter princippet ”learning by doing”, og som vil have fokus på praktisk læring. Du får også en god løn under uddannelsen.

Herudover får du:

  • Helbredssikring og adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning på arbejdspladsen
  • Kantineordning med lækker hjemmelavet morgenmad og frokost
  • Mulighed for opsparing af flextid som kan afholdes iflg. aftale med mentor

Kom med på rejsen mod en CO2-neutral fremtid

Bliv en del af Everllence og vær med til at skabe fremtidens løsninger. Uanset om du er nyuddannet, i starten af din karriere eller søger nye udfordringer, har vi plads til dig . Vi forstår vigtigheden af en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, og tilbyder derfor fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og over 7 ugers betalt ferie.

Vi tror på, at mangfoldighed og ligestilling skaber en kreativ og inkluderende kultur. Hos os er dine idéer og perspektiver værdsatte, og vi stræber efter at skabe et miljø, hvor alle trives. Vi tilbyder også en række sociale aktiviteter så som yoga, foredrag, sommerfest m.m.

Om Everllence

Everllence er førende udbyder af løsninger inden for fremdrivning, grøn omstilling og energieffektivitet til brug i skibsfarten, på energiområdet og i industrien. Med udgangspunkt i vores motto 'Moving big things to zero' hjælper vi vigtige industrier i verdensøkonomien med at begrænse den udledning der er vanskelig at undgå. Vores teknologiske løsninger har en målbar indflydelse på gennemførelsen af den grønne omstilling på verdensplan. Mere information om Everllence findes på www.everllence.com .

Everllence har hovedkontor i Tyskland og beskæftiger ca. 15.000 medarbejdere fordelt på mere end 140 lokationer på verdensplan. I Danmark har vi over 2.500 dedikerede medarbejdere fra mere end 55 nationaliteter, fordelt på fire lokationer: København, Brøndby, Frederikshavn og Holeby. Vores serviceorganisation, Everllence PrimeServ, tilbyder vores kunder en verdensomspændende eftersalgsservice med et stort netværk af servicecentre.

Send din ansøgning senest den 10. august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte nedenstående personer i de angivne uger:

  • Heidi Wøhlk Thomsen – uge 29 og 30, tlf. 22 99 33 60
  • Bettina Nielsen – uge 29, tlf. 22 24 32 02
  • Mette Lambertsen – uge 31 og 32, tlf. 22 62 45 00

Har du mere generelle spørgsmål omkring virksomheden bedes du kontakte elevansvarlig Pernille Hjortkjær på mail: [email protected]

Hos Everllence stræber vi efter en inkluderende og fair rekrutteringsproces for vores jobansøgere baseret på lige muligheder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et foto til dit CV eller ansøgning. Desuden vil hjælpeværktøjer være tilgængelige efter behov for eksempel for ordblindhed.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.