AI-løsningskonsulent

Promte

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, kundernes virkelighed og udviklingen af et digitalt produkt?

Promte søger en nysgerrig, teknisk velfunderet og forretningsorienteret kollega, der kan hjælpe vores kunder med at omsætte deres arbejdsgange og udfordringer til konkrete AI-løsninger. Du kommer blandt andet til at præsentere vores platform, facilitere workshops, udvikle løsninger sammen med kunderne og undersøge de problemer, der kan opstå undervejs.

Rollen er til dig, der trives med både mennesker, forretning og teknologi, og som har lyst til at følge en løsning hele vejen fra den første idé til noget, der skaber værdi i kundens hverdag.

Om Promte

Promte er en sikker og modulær AI-platform udviklet til offentlige og andre samfundskritiske organisationer.

Platformen samler blandt andet AI-assistenter, agenter, søgning, voicebots, mødereferater, arbejdsgange og specialbyggede AI-apps ét sted. Målet er at gøre generativ AI enkel at bruge i medarbejdernes hverdag og samtidig let at administrere centralt i organisationen. Du kan læse mere om platformen på promte.com.

Vores kunder har ofte komplekse arbejdsgange og høje krav til datasikkerhed, GDPR, governance og stabil drift. Derfor handler vores arbejde ikke kun om spændende teknologi, men om at få teknologien til at fungere ansvarligt og skabe reel værdi i organisationer med vigtige samfundsopgaver.

Promte blev grundlagt i København i 2023 og arbejder i dag med blandt andet kommuner, uddannelsesinstitutioner, offentlige aktører og andre organisationer. Vores løsninger anvendes eksempelvis til specialiserede AI-assistenter, videnssøgning, mødereferater, automatiserede arbejdsgange og AI-værktøjer til medarbejdere og borgere.

Om rollen

Som AI-løsningskonsulent bliver du et vigtigt bindeled mellem vores kunder og vores produktteam. Du får fra begyndelsen mulighed for at arbejde tæt sammen med nogle af landets største offentlige og samfundskritiske organisationer. Her skal AI fungere i komplekse arbejdsgange, på tværs af mange fagligheder og under høje krav til blandt andet sikkerhed, governance og drift. Det giver dig en særlig mulighed for at lære, hvordan AI bliver implementeret og skaber værdi i praksis.

Du skal kunne forstå kundernes faglige behov og arbejdsgange, omsætte dem til gode AI-løsninger og have den tekniske forståelse, der skal til for at bygge, teste og forbedre løsningerne.

Nogle dage præsenterer du Promte for en potentiel kunde eller faciliterer en workshop med ledere, digitaliseringskonsulenter og fagmedarbejdere. Andre dage bygger og tester du en ny løsning, undersøger et problem, hjælper en kunde videre eller samarbejder med vores produktteam om at forbedre platformen.

Det er en bred rolle for dig, der gerne vil arbejde på tværs af kunder, forretning, produkt og teknologi.

Dine opgaver

Du Kommer Blandt Andet Til At

  • Præsentere og demonstrere Promtes AI-platform for potentielle og eksisterende kunder.
  • Planlægge og facilitere workshops om behov, arbejdsgange og muligheder med AI.
  • Sætte dig ind i kundernes organisation, faglighed og eksisterende processer.
  • Omsætte kundernes behov til konkrete AI-assistenter, apps og arbejdsgange.
  • Opbygge, konfigurere og teste løsninger i Promtes platform.
  • Hjælpe kunderne med implementering, undervisning og anvendelse af platformen.
  • Undersøge problemer, afprøve mulige løsninger og hjælpe kunderne videre.
  • Beskrive mere komplekse problemer klart og samarbejde med vores produkt- og udviklingsteam om at få dem løst.
  • Samle kundernes feedback og omsætte den til forslag til produktforbedringer.
  • Bidrage til, at vores løsninger er lette at forstå og anvende for både administratorer og almindelige brugere.

Du vil få kontakt med både fagmedarbejdere, IT-specialister, projektledere, digitaliseringsansvarlige og ledere. Derfor skal du kunne bevæge dig mellem forskellige fagligheder og forklare teknologiske muligheder på en konkret og letforståelig måde.

Du vil kunne arbejde remote og fra vores kontor i København, men jobbet indebærer også, at du skal besøge vores kunder rundt omkring i Danmark i forbindelse med møder, workshops og implementeringer.

Hvem er du?

Vi forestiller os ikke én bestemt baggrund. Du er måske nyuddannet eller har nogle års erfaring fra eksempelvis CBS, IT-Universitetet, en professionshøjskole eller en anden relevant uddannelse.

Din uddannelse kan være inden for digitalisering, informationssystemer, innovation, forretning, kommunikation eller IT (gerne med elementer fra flere områder).

Det Afgørende Er Ikke Din Præcise Uddannelse, Men At Du Både Kan Forstå Kundernes Virkelighed Og Arbejde Praktisk Med Teknologi. Vi Forestiller Os, At Du

  • Kommunikerer klart og trygt med mange forskellige typer mennesker.
  • Er god til at forstå nye arbejdsgange og komplekse problemstillinger.
  • Kan strukturere og facilitere en samtale, præsentation eller workshop.
  • Har forretningsforståelse og kan se sammenhængen mellem teknologi, mennesker og organisation.
  • Har grundlæggende tekniske kompetencer og let ved at sætte dig ind i digitale systemer.
  • Har arbejdet praktisk med teknologi gennem tidligere job, studiearbejde eller egne projekter.
  • Er nysgerrig og har lyst til at forstå, hvordan digitale produkter hænger sammen, og hvorfor noget ikke altid fungerer som forventet.
  • Kan undersøge et uklart problem, gøre det konkret og formidle det videre.
  • Arbejder systematisk og følger opgaver helt til dørs.
  • Trives med en varieret hverdag, hvor opgaver og prioriteter kan ændre sig.
  • Interesserer dig for AI og for, hvordan teknologien kan bruges ansvarligt og værdifuldt.

Da mange af vores kunder er offentlige eller varetager samfundskritiske opgaver, er det også vigtigt, at du arbejder grundigt og forstår, at sikkerhed, dokumentation og stabilitet er en del af den gode kundeoplevelse.

Din tekniske forståelse

Vi leder ikke efter en ren softwareudvikler, og vi forventer ikke, at du har en bestemt teknisk uddannelse eller en bestemt sammensætning af tekniske kompetencer.

Det er dog vigtigt, at din tekniske interesse ikke kun er overordnet eller teoretisk. Du skal have grundlæggende tekniske kompetencer og praktisk erfaring med at arbejde med digitale produkter eller løsninger. Erfaringen kan komme fra et tidligere job, et studiejob, din uddannelse eller projekter, du selv har udviklet eller bidraget til.

Du skal have lyst til at forstå, hvordan et digitalt produkt fungerer under overfladen. Når noget ikke virker, skal du være nysgerrig og systematisk nok til at undersøge problemet, stille de rigtige spørgsmål og afprøve mulige løsninger.

Nogle problemer vil du selv kunne løse gennem opsætning eller tilpasning i platformen. Andre skal du kunne afgrænse, beskrive klart og give videre til vores udviklere.

Vi lægger derfor vægt på, at du kan vise os noget, du tidligere har arbejdet med eller bygget (stort eller småt). Det vigtigste er ikke, hvilke teknologier du har anvendt, men hvordan du har grebet opgaven an, og hvad du har lært undervejs.

Det tilbyder vi

Hos Promte Får Du En Bred Rolle Og Mulighed For At Præge Både Vores Kundesamarbejder, Vores Løsninger Og Selve Produktet. Vi Tilbyder Blandt Andet

  • En central rolle i et mindre team med korte beslutningsveje.
  • Direkte kontakt med kunder og kort vej fra idé til implementering.
  • Stor indflydelse på dine egne opgaver og din faglige retning.
  • Ansvar tidligt, kombineret med tæt sparring fra erfarne kolleger.
  • Indblik i hele rejsen omkring en startup (fra produktudvikling og kundedialog til implementering, drift og vækst).
  • Erfaring med hvordan AI implementeres i nogle af landets største og mest komplekse organisationer, og hvordan nye løsninger bringes sikkert fra idé til anvendelse i praksis.
  • Mulighed for at udvikle dig inden for blandt andet rådgivning, produkt, implementering eller Customer Success.
  • Arbejdsplads i København K med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde.

Promte har plads i et kontorfællesskab, hvor vi sidder sammen med andre startups. Du bliver derfor ikke kun en del af Promte, men også af et bredere startupmiljø, hvor du kan udveksle erfaringer, opbygge relationer og skabe et stærkt netværk på tværs af virksomheder. Rollen giver dig på den måde mulighed for at opbygge kompetencer inden for både AI og startups og få et netværk, som du kan bruge gennem resten af din karriere.

Praktisk

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i København K og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale.

Send dit CV og nogle korte linjer om, hvorfor rollen interesserer dig. Del også meget gerne eksempler på projekter eller løsninger, du har arbejdet med, hvis det er relevant.

Du behøver ikke skrive en lang, formel ansøgning. Vi vil hellere høre om, hvad du har arbejdet med, hvad du gerne vil lære, og hvorfor kombinationen af kunder, forretning og teknologi tiltaler dig.

Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette person.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.