Head of Search

KYNETIC

Bliv fagligt ansvarlig for SEO & Google Ads hos KYNETIC i Aarhus

Vil du tage ansvar for Search i et mindre, ambitiøst boutique agency, hvor du får reel indflydelse, høj fleksibilitet og mulighed for at bygge noget op omkring dig?


KYNETIC søger en Head of Search til vores Aarhus-kontor, der kan tage ansvar for vores samlede Search-område på tværs af SEO og Google Ads.


Det her er ikke en klassisk specialiststilling.


Det er en rolle for dig, der både vil være fagligt ansvarlig, strategisk rådgiver, kommerciel sparringspartner og hands-on specialist.


Du bliver en spillende træner på et lille ambitiøst hold, hvor du har en central rolle. Du skal kunne sætte retningen, udvikle metoderne, rådgive kunderne, bidrage til nye forretninger og selv eksekvere på højt niveau.


Du får ikke personaleansvar fra start, men rollen er skabt med potentiale for, at det kan komme med tiden, efterhånden som området vokser.

Stillingen er på vores kontor i Aarhus, og du har mulighed for 1-2  hjemmearbejdsdage om ugen og én ugentlig fridag (typisk hver fredag), da vi opererer med en 4-dages arbejdsuge.


Din rolle

Som Head of Search bliver du ansvarlig for at udvikle, drive og kvalitetssikre KYNETICs arbejde med Search på tværs af organisk og betalt synlighed. Et fagligt område der både favner kommunikative og tekniske færdigheder.


Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Performance Director, vores partnere og resten af teamet om at skabe målbare resultater for kunderne og videreudvikle Search som et vigtigt forretningsben i KYNETIC.


Rollen spænder fra strategi og kundedialog til konkret eksekvering i SEO-værktøjer, Google Ads, GA4, Search Console, Tag Manager, Looker Studio, Ahrefs, Channable, Data Feed Watch og andre relevante platforme.


Du skal samtidig have en lyst, og en entreprenant tilgang til at arbejde med AI workflows, AI automatisering, AI agents og de tekniske automatiserings muligheder som en naturlig del af moderne AI og Search Marketing og de underliggende proceser.


Hos KYNETIC har vi siden 2018 arbejdet data-, automation- og AI-drevet med digital marketing, og det skal også være en central del af Search-arbejdet fremadrettet fra dybdegående prompts, til automatiserede delprocesser, til konkrete programmatic SEO-indsatser mm.


Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:


SEO

  • Teknisk SEO, SEO-audits og prioritering af tekniske forbedringer
  • On-page optimering, metadata, intern linkstruktur og informationsarkitektur
  • Content-strategi, content-clusters og content-udvikling
  • søgeordsanalyser, og søgeintentioner og efterspørgselsanalyser
  • Programmatic SEO, skalerbare landingpage-strukturer og optimering af eksisterende indhold
  • Linkbuilding, autoritetsopbygning og off-page strategier
  • Analyse af websitestruktur, hastighed, indeksering, crawlability og mobilvenlighed

SEM / Google Ads

  • Strategi, opsætning og optimering af Google Ads-konti
  • Search, Shopping, Performance Max, Display og remarketing
  • Feed-optimering, Merchant Center og Shopping-strukturer
  • Søgeordsstrategi, annoncebudskaber, budstrategier og budgetallokering
  • Løbende performanceanalyse, eksperimenter og optimering mod kundens forretningsmål
  • Samspil mellem betalt og organisk Search, så indsatserne styrker hinanden

AI, automation og teknik

  • Bruge AI aktivt til analyse, research, content, strukturering, optimering og effektivisering
  • Identificere muligheder for automatisering i Search-arbejdet
  • Bygge AI workflows og arbejde med/bygge AI agenter til forskellige typer af arbejde
  • Arbejde med scripts, feeds, tracking, Tag Manager, schema, dataudtræk eller tekniske SEO-forbedringer, hvis du har kompetencerne
  • Samarbejde med udviklere om implementering og kvalitetssikring af tekniske anbefalinger


Du behøver ikke være udvikler, men det er et stort plus, hvis du har tekniske kompetencer, et entrepenant tech-mindset, som kan favne og kan bygge bro mellem Search, data, tracking, AI og webudvikling.


Du skal have lyst til at bygge noget op

Vi leder efter en person, der motiveres af mere end drift.


Du skal naturligvis have lyst til at tage ejerskab for området og sikre vores leverancer, men også på entreprenant vis være med til at udvikle vores faglige retning, styrke vores metoder og være med til at vinde nye kunder til huset, så search-benet vækster.


Som Head of Search bliver du en central del af huset, hvor vi med flad struktur og få medarbejdere bider skeer med de største spillere i Norden. Til dagligt vil du operere selvstændigt med tæt sparring fra husets 2 partnere og din daglige leder som er husets Performance Director. Du er den første head-off vi ansætter og planen er at senere på året ansætte en yderligere head-off på et andet fagben i huset.


Du får derfor mulighed for at præge, hvordan Search skal vokse - fagligt, kommercielt og på sigt organisatorisk og kommer til at være en central del af huset allerede fra start.


Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med SEO og Google Ads fra bureau
  • Kan rådgive kunder på både strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe resultater gennem Search
  • Forstår samspillet mellem SEO, Paid Search, konvertering, kunderejse og forretning
  • Er stærk analytisk og kan omsætte data til konkrete handlinger
  • Kan tage ansvar for kvalitet, retning og fremdrift
  • Har lyst til at bidrage til pitches, nye kunder og kommerciel udvikling
  • Kommunikerer klart og professionelt med både kunder og kollegaer
  • Er nysgerrig på AI og automatiseringer
  • Trives i et mindre, ambitiøst bureau, hvor alle gør en forskel


Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med AI værktøjer, teknisk SEO, tracking, feeds, scripts, schema, programmatic SEO eller andre tekniske dele af Search Marketing.


Hvorfor KYNETIC?

KYNETIC er et boutique agency specialiseret i fremtidens performance marketing og som er anerkendt for vores faglighed. Grundighed, dybde og faglig stolthed. Bl.a. har vi vundet SemRush Search Awards for bedste SEO/SEM arbejde i Danmark.


Vi laver intet outbound salgsarbejde, men bliver typisk kontaktet direkte for hjælp eller om vi vil deltage i en pitch. Både af nogle af landets største annoncører, til mindre ambitiøse virksomheder. Fællesnævneren er, at vi ønsker ikke at være et volumenbureau og tror på færre, men dybere samarbejder, hvor der er tid og plads til at skabe reel effekt for kunderne. Det gør, at vi typisk primært arbejder med kunder, hvor data, AI, automation, kreativitet og dyb forretningsforståelse kombineres til at skabe høj digital performance igennem et langt samarbejde.


Hos os får du ikke bare en klassisk konsulent/specialist-rolle. Du får en rolle med indflydelse, ansvar og mulighed for at være med til at forme et vigtigt forretningsområde.

Vi er et mindre hus, og det betyder, at du kommer tæt på beslutningerne, kunderne og forretningen. Samtidig får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk — ikke bare på kundernes resultater, men også på KYNETICs udvikling. 


Det får du

  • En central rolle som fagligt ansvarlig for Search
  • Mulighed for at bygge og udvikle et vigtigt forretningsben
  • Tæt samarbejde med partnere og Performance Director
  • Reelt ansvar, stor indflydelse og kort vej fra idé til handling
  • 4-dages arbejdsuge med en ugentlig fridag - for nu er det fast hver fredag næste alle uger (Svarende til +40 ekstra fridage om året)
  • 4-5 sociale events om året typisk på en fredag 
  • 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen
  • Fleksibilitet og høj grad af selvstyring
  • Spændende kunder og mulighed for faglig fordybelse
  • En individuel visionsplan for din udvikling
  • Mulighed for ledelsesansvar over tid
  • Lønramme på 40.000-48.000 kr. om måneden afhængig af erfaring og kvalitifkationer (svarende til ca. 50-55 t.kr ved en 5-dags arbejdsuge) + deltagelse i overskudsdelings-ordning baseret på performance, efter 6 måneders ansættelse


Samlet set en rolle med usædvanligt meget ansvar, fleksibilitet, indflydelse og udviklingspotentiale - kombineret med en 4-dages arbejdsuge og mulighed for at være med til at bygge noget op.


Ansættelsesstart: Hurtigst muligt, eller senest 1. november 2026


Om KYNETIC

KYNETIC er et prisbelønnet digital performance marketing agency grundlagt i 2018 og har kontorer i Aarhus og København.


Vi hjælper ambitiøse virksomheder med at vinde deres brancher gennem kunderejse drevet digital markedsføring accelereret af data, automation og AI. I dagligdagen kombinerer vi høj faglighed, teknisk forståelse, kreativitet og forretningsindsigt for at skabe digitale marketingstrategier, der både kan ses, mærkes, og skaber ægte effekt.


Vi ser os selv som et hybrid-bureau. En hybrid der befinder sig i spændingsfeltet mellem et performance bureau, et mediebureau og et digitalt bureau. En hybrid mellem dyb og grundig faglighed, hvor vi til tider løber hurtigt, og en 4 dages arbejdsuge med en sund work-life balance. Og en hybrid I at vi som brand og bureau, kan hjælpe store brands og virksomheder, uden at være mange ansatte. Ultimativt tror vi det gør, at vi kan være tættere på kunderne, være dygtigere til vores fag og ikke mindst operere med et større fagligt glæde og passion i hverdagen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.