Koordinator til Fælles om Fremmøde

Kolding Kommune

Vil du være med til at skabe stærkere deltagelsesmuligheder for elever?

I Kolding Kommune tror vi på, at alle elever har ret til at være en del af betydningsfulde fællesskaber.

Skolen er ikke kun et sted, hvor man lærer fag – det er også stedet, hvor elever udvikler sig sammen med andre, oplever tilhørsforhold og får mulighed for at lykkes og blive til nogen.

Derfor er vi optagede af det stigende skolefravær blandt elever. Ikke kun fordi fravær påvirker den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling, men også fordi det påvirker fællesskaberne omkring eleven.

Når en elev mister forbindelsen til skolen, mister fællesskabet samtidig en vigtig deltager.

For at styrke skolernes arbejde med elevernes deltagelse og fremmøde etablerer vi nu et nyt tværfagligt team: Fælles om Fremmøde.

Teamet etableres på tværs af skole-, familie- og PPR-området og skal bidrage til at skabe sammenhængende indsatser omkring elever, hvor deltagelsesudfordringer og skolefravær kræver et tæt samarbejde mellem flere fagligheder.

Opgaveløsningen i det tværfaglige team planlægges i tæt samarbejde med skoleafdelingen.

Vi søger en koordinator, der kan stå i spidsen for at udvikle, samle og understøtte dette arbejde tæt på skolernes praksis og i et stærkt tværfagligt samarbejde.

Om Stillingen

Som koordinator for Fælles om Fremmøde får du en central rolle i at understøtte skolernes arbejde med både at forebygge skolefravær og håndtere komplekse fremmødeudfordringer – også når fraværet er omfattende eller langvarigt.

Som koordinator får du en vigtig funktion i forhold til at få implementeret kommende lovgivning omhandlende en familiepakke som har til formål at skabe koordinerede indsatser omkring familier med alvorlig mistrivsel og langvarigt fravær blandt andet via en tovholderfunktion.

Opgaven har fokus på at understøtte helhedsorienterede indsatser omkring elever og familier, hvor deltagelsesudfordringer og skolefravær kræver tæt samarbejde mellem skole, familieområde, PPR og øvrige samarbejdspartnere.

Det betyder, at du skal kunne arbejde tæt sammen med skoleledelser, ressourcepersoner, lærere, PPR, familieområdet og øvrige samarbejdspartnere om at udvikle bæredygtige løsninger i praksis.

Arbejdet tager afsæt i konkrete udfordringer omkring elevers deltagelse og fremmøde, men målet er altid at styrke den samlede praksis og de fællesskaber, eleven er en del af.

Du skal kunne gå foran, skabe retning og holde fokus på elevens deltagelsesmuligheder – samtidig med at du understøtter, at andre lykkes med opgaven.

Samtidig vil du få en vigtig rolle i at understøtte kommunens arbejde med sammenhængende indsatser omkring elever og familier, hvor skolefravær indgår som en del af et bredere trivsels- eller udviklingsmæssigt problem.

Funktioner

  • Koordinere og udvikle arbejdet i Fælles om Fremmøde-teamet
  • Understøtte skolernes kapacitetsopbygning i arbejdet med fremmøde, deltagelse og inkluderende fællesskaber
  • Bidrage til udvikling af praksis tæt på hverdagen på skolerne
  • Facilitere samarbejde mellem skolernes interne støttesystemer og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte tværfagligt samarbejde mellem skole, PPR, familieområdet og øvrige relevante aktører
  • Bidrage til helhedsorienterede løsninger for elever med komplekse problemstillinger, hvor flere fagområder og myndighedsområder er involveret
  • Sikre sammenhæng mellem skolens indsatser og de indsatser, der iværksættes af andre fagområder
  • Understøtte koordinering omkring elever og familier, hvor skolefravær indgår som en del af et bredere trivsels- eller udviklingsmæssigt problem
  • Bidrage til fælles faglig retning og udvikling på området
  • Understøtte refleksion, læring og udvikling gennem konkrete processer og samarbejder
  • Være med til at udvikle forståelser og indsatser, der både styrker den enkelte elevs deltagelsesmuligheder og fællesskaberne omkring eleven
  • Bidrage til udviklingen af sammenhængende forløb for familier, hvor alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær kræver koordinerede indsatser på tværs af fagområder

Vi søger en kollega, der

  • Har stærke relationelle og processuelle kompetencer
  • Kan arbejde praksisnært og udviklingsorienteret
  • Er tydelig og modig i sin faglighed
  • Kan skabe følgeskab uden at overtage opgaven
  • Har blik for både individ, fællesskab, familie og organisation
  • Kan navigere i komplekse samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer
  • Har erfaring med skoleområdet, PPR, trivsel, deltagelse eller skolefravær
  • Har erfaring med eller forståelse for myndighedsområdet og de sociale indsatser omkring børn, unge og familier
  • Kan skabe sammenhæng mellem forskellige lovgivningsområder og faglige perspektiver til gavn for eleven og familien
  • Har forståelse for, hvordan familiens samlede situation kan påvirke elevens deltagelsesmuligheder og fremmøde
  • Kan omsætte faglig viden til handling i praksis

Hvad Kan Vi Tilbyde

  • En mulighed for at være med til at forme en vigtig ny indsats i kommunen
  • Et meningsfuldt arbejde med stor betydning for elevers deltagelsesmuligheder, trivsel og læring
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af skole-, familie- og PPR-området
  • Engagerede kolleger og ledere med høje ambitioner for området
  • Mulighed for at præge udviklingen af det samlede arbejde med fremmøde, deltagelse og sammenhængende indsatser i Kolding Kommune

Løn: Efter gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.

Nærmere Oplysninger Fås Ved Henvendelse Til

Birgitte Aagaard, leder af PPR, tlf. 3089 7894

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 19. august 2026

Ansættelsessamtaler: 24. august 2026

Arbejdssted: Pædagogik, Læring og Trivsel i Kolding Kommune

Adresse: Nicolaiplads 6, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2026

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.