Daginstitutionsleder til Galaxen i Herning

Herning Kommune

Vil du stå i spidsen for en daginstitution, hvor mangfoldighed er en styrke, og hvor alle børn skal lykkes og trives?

Galaxen i Herning søger en engageret og tydelig leder, da vores nuværende leder har valgt at gå på efterløn efter 30 års dedikeret indsats for børn, forældre og medarbejdere.

Om Galaxen

Galaxen er en selvejende integreret daginstitution for børn i alderen 0–6 år. Vi har 4 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper, 1 før-skolegruppe og 1 specialgruppe for både vuggestue- og børnehavebørn.

Vi arbejder i mindre enheder med fokus på nærvær, tryghed og overskuelighed for både børn og voksne. Institutionen er centralt placeret

i Herning ved siden af Brændgårdskolen.

Vores pædagogiske fundament er en anerkendende tilgang, hvor relationer, trivsel og fællesskab er afgørende for børns udvikling. Vi møder børnene med omsorg, engagement og høj faglighed.

I Galaxen er mangfoldighed en styrke. Vi rummer børn med forskellige kulturelle, sociale og personlige baggrunde og ser forskellighed som en ressource i fællesskabet.

Vi Arbejder Målrettet Med At

  • skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • sætte børn i privilegerede positioner, hvor de oplever mestring og værdi
  • udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn kan lykkes

Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan – og at det er vores ansvar at skabe rammer, der giver dem mulighed for at gøre det endnu bedre. Derudover har vi en stærk fællesskabsprofil, bl.a. gennem vores sangprofil, hvor musik og fælles oplevelser understøtter trivsel og samhørighed.

Om stillingen

Som leder af Galaxen får du det overordnede ansvar for den pædagogiske, faglige, økonomiske og personalemæssige drift. Du skal sætte retning, skabe følgeskab og stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et inkluderende og stærkt fagligt miljø.

Du overtager ledelsen af en institution med engagerede medarbejdere, en aktiv bestyrelse og et solidt fundament. Her er både varme, vilje og stort potentiale.

Ledelse i tæt samspil med bestyrelse

Som selvejende institution er samarbejdet med bestyrelsen en central del af opgaven. Bestyrelsen består af engagerede forældre- og medarbejderrepræsentanter, som bidrager aktivt til institutionens strategi og udvikling.

Du indgår samtidig i et ledelsesteam sammen med vores pædagogiske leder, hvor medarbejdertrivsel, faglig udvikling og et stærkt forældresamarbejde prioriteres højt.

Dine opgaver

  • Sikre høj pædagogisk kvalitet og udvikling i tråd med den styrkede læreplan
  • Drive udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle børn
  • Lede og udvikle medarbejdere gennem tydelig og nærværende ledelse
  • Skabe en kultur med fokus på refleksion, samarbejde og faglighed
  • Videreudvikle arbejdet med mangfoldighed, deltagelse og børnefællesskaber
  • Sikre et tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde
  • Have ansvar for drift, økonomi og strategisk udvikling i samspil med bestyrelsen

Vi Søger En Leder, Som

  • har en pædagogisk baggrund og ledererfaring
  • brænder for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
  • har et inkluderende børnesyn og erfaring med mangfoldige børnegrupper
  • kan omsætte pædagogiske visioner til praksis i hverdagen
  • er tydelig, nærværende og kan skabe følgeskab
  • har blik for drift, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En fagligt stærk institution med engagerede medarbejdere
  • En hverdag, hvor forskellighed ses som en ressource
  • Mulighed for at præge og videreudvikle en inkluderende praksis
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel – både for børn og voksne

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesproces

Vi udvælger kandidater den 14. august. Hvis vi ønsker at invitere dig til en 1. samtale, vil du blive kontaktet samme dag.

Vi Forventer At Afholde

  • samtale: 18. august 2026
  • samtale: 26. august 2026

Der vil indgå en case i 2. samtalerunde. Kandidater til 2. samtale vil også blive bedt om at gennemføre en personprofil i samarbejde med HR.

Har du lyst til at blive en del af Galaxen?

Hvis du er nysgerrig på stillingen og har lyst til at opleve Galaxen, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte leder Malene Skelkjær. Malene holder ferie frem til den 3. august 2026, men kan herefter træffes på telefon +45 51 18 90 39 – vi viser gerne vores hverdag frem.

Send din ansøgning senest fredag den 14. august 2026 kl. 9.00.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.