Lærer og vejleder til Risbjergskolen

Hvidovre Kommune

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i vores yngste afdeling fra børnehaveklasse til 5. årgang?

Vi har to spændende stillinger ledige som henholdsvis LKT-lærer (læring, kontakt og trivsel) og læsevejleder.

Begge stillinger rummer undervisningsopgaver, primært på 3. årgang og omfatter fagene dansk, engelsk, historie, idræt og musik. Vi sammensætter den endelige fagfordeling ud fra de rette kandidaters kompetencer. Hvis du er optaget af elevernes læring, udvikling og trivsel, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Risbjergskolen er en velfungerende, udviklingsorienteret skole med velholdte fysiske rammer. Skolen har ca. 800 elever fra 0. - 9. årgang i tre-fire spor. Skolen har en meget engageret medarbejdergruppe, der arbejder ud fra værdierne ”Nærvær – Udvikling – Faglighed – Mod”. En inddragende kultur sikrer de ansatte indflydelse og grobund for medejerskab. Omgangsformen er præget af åbenhed, en god tone, humor, gensidig respekt og stor hjælpsomhed.

Skolen er afdelingsopdelt i yngste- og ældste afdeling (0.- 5. og 6.- 9. årgang) og medarbejderne arbejder ud fra en struktur med fokus på det gode fag- og årgangsteamsamarbejde.

Vi søger en lærer:

  • Der er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
  • Der har erfaring med målgruppen og faglig kompetent
  • Der har en positiv tilgang – og skaber gode relationer til børn og forældre
  • Der er engageret i sin undervisning og dygtig til klasseledelse
  • Der er nysgerrig på co-teaching samt at samskabe undervisning med gode kolleger

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for udvikling og brug af egne kompetencer
  • Pædagogiske udfordringer
  • En fælles retning
  • En organisation der understøtter dig og eleverne
  • Intern og ekstern sparring med PPR, vejledere og mentor
  • Gode muligheder for at medvirke til at forme eget arbejde
  • Gode og velfungerende teams
  • En skole med fokus på udvikling

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt lokalaftale. Stillingerne er omfattet af ny løn.

Ansøgningsfrist søndag den 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34/35

Du er velkommen til at kontakte faglig leder for 3.-5. årgang og ressourcecenteret Louise Rank Søderberg på tlf. 41850095 el ler skoleleder Karina Holm Houbak på tlf. 41850087

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.