COO

Mercuri Urval

Vil du bygge organisationen bag Fiberpartners næste vækstkapitel?

Nyoprettet COO-rolle i en succesfuld international virksomhed med ambitioner om at fordoble forretningen

Fiberpartner har en ambitionen om at fordoble omsætningen over de kommende tre år. Det kræver en erfaren leder, der kan omsætte strategi og kommercielle muligheder til klare prioriteringer og skabe struktur, sammenhæng og eksekveringskraft på tværs af hele forretningen. Derfor etablerer Fiberpartner sin første COO-rolle - en strategisk og operationel nøgleposition med et bredt mandat.

Skab rammerne om den næste vækstfase

Som COO får du det operationelle ledelsesansvar for organisationen i Danmark, Polen og Estland. Du får samtidig en central, tværgående rolle i den øvrige internationale organisation, hvor du samarbejder tæt med den lokale ledelse i Bulgarien og med CRO’en om at skabe klare strukturer og effektive arbejdsformer omkring agentnetværket.

Du skal skabe den struktur, koordinering og operationelle gennemslagskraft, der gør Fiberpartner i stand til at vokse markant - uden at miste den hurtighed, kundeorientering og entreprenante energi, som kendetegner virksomheden.

Opgaven kræver, at du kan se forretningen på tværs. Fiberpartner opererer i en kompleks global værdikæde, hvor udviklingen i råvarepriser, fragtrater, valutaer, handelsvilkår og geopolitiske forhold påvirker produkternes tilgængelighed, priser, marginer og konkurrenceevne forskelligt. Du skal derfor kunne forbinde kommerciel forståelse med operationel dømmekraft og omsætte udviklingen i markedet til klare prioriteringer.

CEO’ens tætte sparringspartner

Du bliver en tæt sparringspartner for CEO Thomas Wittrup og får en central rolle i at omsætte virksomhedens ambitioner og kommercielle muligheder til organisatoriske prioriteringer.

Du skal vurdere, hvad væksten kræver af mennesker, ledelse, processer, systemer og kapacitet. Samtidig skal du styrke samarbejdet mellem salg, sourcing, logistik, produktudvikling og Business Support, så organisationen arbejder effektivt på tværs af funktioner, lande og kulturer.

Dit Ansvar Bliver Blandt Andet At

  • skabe tydelige roller, ansvarsområder og beslutningsveje
  • styrke den tværgående koordinering og eksekvering
  • udvikle ledere og medarbejdere på tværs af lande og kulturer
  • forbedre forecasting, planlægning og koordinering af den samlede værdikæde
  • styrke brugen af data, digitalisering og AI i beslutninger og arbejdsgange
  • udvikle processer og arbejdsformer, der kan understøtte en væsentligt større forretning
  • sikre sammenhæng mellem kommercielle prioriteringer og operationel kapacitet

En relationel og forretningsorienteret leder

Du har allerede haft et bredt, tværgående ledelsesansvar på direktionsniveau i en international B2B-virksomhed med komplekse værdikæder - eksempelvis inden for handel, sourcing, distribution eller produktion. Du forstår de makroøkonomiske forhold, der påvirker en global handelsvirksomhed, og kan anvende denne forståelse i konkrete kommercielle og operationelle beslutninger.

Du har erfaring med at skabe struktur og tydelighed i en organisation i udvikling. Samtidig er du pragmatisk og trives tæt på både mennesker og forretning. Du ser ikke processer som et mål i sig selv, men som et middel til at skabe bedre beslutninger, stærkere samarbejde og større handlekraft.

Som leder kan du sætte retning og træffe beslutninger med autoritet, samtidig med at du møder mennesker med empati og oprigtig interesse. Du skaber engagement og følgeskab på tværs af fagligheder og kulturer og drives af at udvikle andre og se dem lykkes.

En rolle med reel indflydelse

Du bliver en del af Executive Leadership Team og refererer direkte til CEO Thomas Wittrup. Du får ledelsesansvar for de operationelle funktioner og medarbejdere på tværs af den internationale organisation.

Det er en ny rolle, som du får betydelig indflydelse på at forme. Du bliver en del af en virksomhed med høje ambitioner, korte beslutningsveje og stor frihed - og får mulighed for at bygge det operationelle fundament under Fiberpartners næste vækstkapitel.

Vil du vide mere?Mercuri Urval varetager rekrutteringsprocesserne i tæt samarbejde med Fiberpartner. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Matilde Kaastrup fra Mercuri Urval på telefon 50 76 12 66 (vær opmærksom på ferie i ugerne 31 og 32).

Ansøgningsfristen er mandag d. 17 august 2026.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.