Kundeservicemedarbejder til Kundecenter

Jyske Bank

Vil du være den, kunderne møder, når de har brug for et klart svar og en løsning på deres forespørgsel?

I Jyske Finans søger vi en kundeservicemedarbejder, der motiveres af dialogen med kunderne og af at gøre det nemt at være kunde hos os. Du bliver en del af et kundecenter, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at levere hurtig, professionel og imødekommende service.

Om rollen

Som kundeservicemedarbejder er din vigtigste opgave at hjælpe kunderne videre – uanset om de ringer eller skriver. Kunden er afgørende for vores forretning, og du har en central rolle i at sikre, at hver henvendelse bliver håndteret med høj kvalitet og overblik.

Dine opgaver bliver bl.a. at:


  • besvare telefonopkald og håndtere kundehenvendelser via mail
  • vejlede kunder om vores finansieringsløsninger og services
  • afdække kundernes behov og finde den rette løsning
  • følge henvendelser til dørs, så kunden oplever sammenhæng og kvalitet
  • løse administrative opgaver i forbindelse med kundedialogen
  • samarbejde med kolleger og øvrige afdelinger for at sikre en positiv kundeoplevelse


Du får en grundig oplæring, så du bliver fortrolig med både produkter, systemer og den måde, vi møder kunderne på.

Din profil

Du trives i dialogen med mange forskellige mennesker og motiveres af at finde gode løsninger.

Vi lægger vægt på, at du:


  • motiveres af kundekontakt og trives i telefonisk dialog
  • kommunikerer klart og imødekommende – både mundtligt og skriftligt
  • arbejder struktureret og følger op, så opgaver bliver afsluttet
  • bevarer overblik og kvalitet, også når der er travlt
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt


Erfaring fra kundeservice er en fordel, men det vigtigste er din tilgang til opgaven og din lyst til at skabe gode kundeoplevelser.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et team på otte medarbejdere, hvor samarbejde, engagement og god service er centrale værdier. Samtidig har vi en bred faglighed, som vi glæder os til at dele med dig.

Vi har en uformel tone og et godt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at levere høj kvalitet og høj kundetilfredshed.

Om Jyske Finans

Vi er med ca. 165 medarbejdere et datterselskab i Jyske Bank-koncernen. Vi er et af landets største og mest erfarne selskaber inden for bilfinansiering og finansiering af materiel til erhvervslivet i Danmark. Vores domicil ligger på Kastaniehøjvej i Silkeborg.

Når du træder ind ad døren hos os, kan du forvente et værdisæt, hvor sund fornuft, hæderlighed, handlekraft, ligeværd og uhøjtidelighed er grundstenene for den måde, vi driver virksomhed på.

Lyder det interessant?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Da vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab, opfordrer vi alle til at søge.

HR Rekrutteringspartner Line Elkær Poulsen vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med Director Thomas Jeppesen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Jeppesen. Thomas holder sommerferie i uge 30-31, så i denne periode kan du i stedet kontakte Karina Michaelsen.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2026.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.