People Business Partner
NORMAL A/S
På 13 år er vi vokset til over 16.000 ansatte. Det stiller store krav til vores ledere -og til dem der støtter dem. Vi er i gang med at sætte en klar retning for, hvad det kræver at lede hos os: ekstraordinær frihed kræver ekstraordinær og tydelig ledelse. Derfor er ledelse ikke en teoretisk disciplin – det er noget vi gør. Hver dag.
Vi søger derfor en People Business Partner, der kan være den tætte og udfordrende sparringspartner for lederne på vores hovedkontor i Skanderborg -og hjælpe dem med at omsætte vores ledelsesprincipper til handling i hverdagen.
Kort sagt: Du skal gøre vores ledere bedre -hver dag. Du er en succes, når din sparring kan mærkes på ledernes adfærd og beslutninger i en hverdag i fuld fart.
Om rollen
Som People Business Partner er du den primære HR-støtte for lederne i dine forretningsområder på HQ. Du arbejder tæt på forretningen og kender ledernes teams, udfordringer og ambitioner.
Du venter ikke på at blive inviteret indenfor. Du er opsøgende, direkte og modig -og du skaber forandring sammen med lederne.
Du refererer til People Director og bliver en del af et mindre team som servicerer vores hovedkontor og lagere. Derudover samarbejder du tæt med NORMAL Akademiet, som driver lederuddannelse på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver
Dit fokus er klart: At sikre et højt ledelsesniveau på HQ.
- Være en proaktiv og betroet sparringspartner for lederne i dine forretningsområder på HQ
- Hjælpe ledere med at omsætte vores ledelsesprincipper til konkret adfærd i hverdagen - herunder at sætte holdet op til succes, få taget de udfordrende samtaler, give direkte og ærlig feedback og agere som rollemodel
- Udfordre lederne på ledelsesstil, teamdynamik og performance -med ærlighed og dyb respekt for mennesket
- Designe og facilitere workshops i afdelinger - fx inden for teamudvikling, ledelsesadfærd og kulturforankring
- Drive rekrutteringsprocesser for leder- og specialiststillinger på HQ - fra kravspecifikation til onboarding
- Understøtte ledere i arbejdet med organisationsdesign, talent acquisition, talentudvikling samt fastholdelse. Bidrage til gode HR-processer og tværgående HR-projekter i samarbejde med resten af HR-teamet
Vi Forestiller Os, At Du
- Har mindst 5 års erfaring som HR Business Partner eller i en tilsvarende generalist HR-rolle
- Selv har været leder så du forstår ledelse indefra - og ved, at forandring sker gennem lederne, ikke forbi dem
- Er en naturlig sparringspartner: nysgerrig, direkte og i stand til at skabe tillid hurtigt
- Er tryg ved at facilitere workshops og stå foran en gruppe
- Har erfaring med rekruttering af ledere og specialister
- Trives i et tempofyldt miljø med høj vækst og konstant forandring
Erfaring fra detailhandel eller en lignende dynamisk branche er en fordel. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
Om os
HR People Development er en central del af NORMALs næste kapitel. Vi har kort vej fra idé til handling og arbejder tæt sammen med forretningen for at sikre løsninger, der virker i praksis.
Hos Os Får Du
- En rolle med reel indflydelse på ledelseskulturen i virksomheden
- Et lille, tæt og kompetent HR-team med korte beslutningsveje og høj faglig respekt
- Et uformelt miljø med høj energi og masser af råderum til at gøre tingene på din måde
- Gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og personalegoder
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte People Director Christian Amstrup på +45 40296682