Projektchef til Ole Kirk’s Fond

Genitor

Genitor søger en projektchef på vegne af Ole Kirk's Fond


Vil du være med til at skabe varig forandring for børn og deres familier? Og er du en erfaren projektleder med solid socialfaglig viden og professionel tyngde? Så læs med her:


Ole Kirk’s Fond søger en projektchef til det sociale område, der skal være med til at udvikle og gennemføre projekter af høj kvalitet, der understøtter fondens uddelingsstrategi og ambition om at skabe værdi for målgruppen.


Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvalitet for børn og deres familier gennem støtte til sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og humanitære indsatser. Fonden uddeler hvert år mere end 200 mio. kr.


Som projektchef bliver du en del af et sekretariat med høj faglighed, stort engagement og et stærkt værdigrundlag.


Du får en central rolle i den løbende udvikling, opfølgning og kvalificering af fondens projekter inden for det sociale område og uddannelse - fra større, komplekse indsatser med mange aktører til mindre projekter, der også kan gøre en væsentlig forskel for målgruppen.


Derfor skal du have erfaring med at drive og understøtte komplekse projekter og partnerskaber, hvor opgaven spænder fra faglig sparring og udvikling til procesledelse, interessenthåndtering, opfølgning, evaluering og strategisk forankring.


Du får desuden et særligt ansvar for at administrere Hjertepuljen, der er en pulje til mindre trivsels- og fællesskabsprojekter. Derudover kommer du til at arbejde med bestyrelsesmaterialer og bidrage til at styrke fondens vidensgrundlag, vidensdeling og eksterne positionering.


Vi forestiller os, at du har 7 eller flere års erfaring med at lede projekter og partnerskaber med flere aktører inden for det sociale område samt viden om børn og unges udvikling, trivsel og de forhold, der påvirker deres livsmuligheder. Du har solid socialfaglig viden, gerne erfaring fra fondssektoren, stærke skriftlige kompetencer og erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg, indstillinger eller notater til ledelse, bestyrelse eller politisk niveau.


Som person har du professionel tyngde, dømmekraft og personlig integritet. Du er samarbejdsorienteret og relationsstærk, og trives i rollen som projektleder, hvor du skaber struktur, overblik og fremdrift.


Du kan læse mere om Ole Kirk’s Fond, stillingen og processen i den uddybende job- og personprofil (pdf).


Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner i Genitor Tina Overgaard på telefon 3141 0582.


Ansøgningsfrist: 9. august 2026.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.