IAM Analyst til Governance

ATP

Vil du være med til at udvikle og styrke ATP's identitets- og adgangsstyring? Er du analytisk, nysgerrig og motiveret af at skabe struktur, forbedringer og værdi på tværs af organisationen? Så er det måske dig, vi søger til vores Identity & Access Management-team.

Som IAM Analyst får du en nøglerolle i arbejdet med at udvikle og modne ATP's identitets- og adgangsstyring. Du arbejder i krydsfeltet mellem forretning, sikkerhed og it, hvor du analyserer adgange, identificerer risici og omsætter governance-krav til konkrete forbedringer.

Du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse, forretning, Security og revision og får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med roller, kontroller og compliance på tværs af ATP.

Dine opgaver:

I rollen får du en central position i udviklingen af vores IAM-område og bliver en vigtig sparringspartner for både forretningen, IT, Security og revision.

Du kommer blandt andet til at:

  • udrulle ATP's rollemodel på tværs af organisationen
  • analysere, klassificere og rydde op i adgange til systemer og data
  • bidrage til implementering af nye funktionaliteter i SailPoint Identity Security Cloud
  • analysere adgange og etablere effektive kontroller
  • være med til at sætte retning for området og omsætte strategi til konkrete initiativer
  • identificere muligheder for optimering og automatisering af processer
  • udarbejde analyser og præsentationer, der skaber indsigt i modenhed, risici og udvikling på IAM-området

Hvem er du?

Der er flere veje ind i rollen. Du kan have erfaring med IAM, governance, compliance, procesoptimering eller analyse – eller du kan have en relevant uddannelsesmæssig baggrund og et ønske om at udvikle dig inden for området.

Det vigtigste er, at du motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem IT, sikkerhed og forretning, og at du trives med at skabe struktur og forbedringer i komplekse omgivelser.

Vi forestiller os, at du:

  • er nysgerrig på processer og arbejder analytisk med at forstå og forbedre dem
  • trives med en bred opgaveportefølje og skiftende problemstillinger
  • kan tænke på tværs af organisationen og omsætte viden til konkrete anbefalinger
  • har blik for forandringer og evner at drive forbedringer i samarbejde med andre
  • kommunikerer klart og kan formidle komplekse problemstillinger til forskellige målgrupper

Kendskab til IAM, SailPoint, governance, dataanalyse eller informationssikkerhed er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din nysgerrighed, dit drive og din lyst til at lære.

Se også vores to andre IAM-stillinger, der er online lige nu: IAM Specialist til udvikling af SailPoint-løsninger og IAM Specialist til drift og automatisering .

Hvem er vi?

I Digital Solutions får vi velfærden til at fungere. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne. Vi har en ambition om at være et af Danmarks førende teknologi- og digitaliseringshuse. Det forpligter.

Du bliver en del af sektionen Identity & Access Management og indgår i et team med 19 dygtige kolleger, der arbejder med risici.

Vi bidrager til at beskytte ATP’s data og systemer ved at sikre, at de rette personer har de rette adgange – og understøtter samtidig forretningen gennem stabile løsninger, automatisering og stærk governance. IAM fungerer som bindeled mellem ATP, systemerne og omverdenen. Vores opgaver favner vidt, og vi har en bred kontaktflade mod forretningen.

Vi går op i godt kollegaskab og samarbejde, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og fokus på kerneopgaven.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

Sådan ansøger du

Send os dit CV senest søndag den 23. august. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.

Vi behandler henvendelser løbende. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IAM Arkitekt Christian Klausen-Ambrosiusen på tlf. 2477 9603 eller mail [email protected] (fra uge 32) eller sektionschef Lau Bak Larsen på tlf. 2972 6585 eller mail [email protected] ..

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.