Digital Platform Specialist
Kentaur
Trives du i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og digitale løsninger, og motiveres du af at omsætte behov og idéer til konkrete udviklingsprojekter? Brænder du for B2B markedsføring, og motiveres du af en kombination af udførende og koordinerende opgaver, hvor din tekniske indsigt er afgørende for succes? Så er det muligvis dig, vi søger.
På vegne af Kentaur søger TornbjergSchou en Digital Platform Specialist til deres marketingteam, der evner at kombinere sin passion for marketing og leadgenerering med et digitalt mindset og et højt teknisk niveau.
Jobbeskrivelse:
Med reference til Kentaurs Head of Marketing, bliver du ansvarlig for den daglige udvikling, drift og koordinering af Kentaurs digitale platforme. Med afsæt i den digitale strategi og de kommercielle prioriteter omsætter du forretningsbehov til konkrete digitale løsninger og sikrer, at udviklingsinitiativer gennemføres effektivt og med høj kvalitet.
Rollen kombinerer teknisk forståelse, digital projektledelse og MarTech, hvor fokus er at sikre en stabil og skalerbar digital platform, hvor digitale løsninger, tracking, kundeindsigter og arbejdet med CRM understøtter kundeoplevelsen og skaber de bedste forudsætninger for leadgenerering.
Dine opgaver varierer fra udførende til koordinerende, og det er vigtigt at du evner at samarbejde både internt med bl.a. dine kolleger i Marketing, Salg og IT og en række eksterne samarbejdspartnere, hvor du gennem sparring vurderer den tekniske kompleksitet for derigennem at kvalificere potentielle udviklingsprojekter.
Konkret betyder det, at du:
- I samarbejde med Head of Marketing understøtter og vedligeholder den digitale roadmap
- Driver den daglige vedligeholdelse og udvikling af Kentaur.com og MyKentaur
- Projektleder digitale udviklingsprojekter internt og eksternt - herunder sikrer fremdrift, koordinering af leverancer, overholdelse af timelines og budget
- Implementerer og videreudvikler digitale initiativer, der understøtter leadgenerering og personaliseret customer experience
- Sikrer fastholdelse af kunde- og brugerdata i CRM med særlig fokus på modning af leads og customer journey insights
- Driver digitale kunde- og brugeranalyser samt konkurrentovervågning - herunder omsætning af insights til indsatsområder
- Er ansvarlig for opnåelsen af digitale KPI’er, tracking heraf samt afrapportering
Din baggrund:
Stillingen er vigtig i virksomhedens fremtidige vækst, og da funktionen desuden er et supplement til eksisterende kompetencer, er det vigtigt, du har solid erfaring med udvikling af digitale platforme i både den udførende og koordinerende rolle, og at din systemmæssige forståelse er krydret med et kommercielt mindset med en interesse i at skabe resultater på både kort og lang sigt.
Vi søger dig, der:
- Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT - digital konceptudvikling, webudvikling eller lignende
- Har erfaring med relevante værktøjer – eksempelvis Umbraco, Enterspeed, CommerceLayer, Relewise, KarlaChat, Cookie Information, GA4, Google Tag Manager, Microsoft Clarity, Search Console m.v
- Arbejder hands-on og pragmatisk med både løbende systemtilpasninger og udviklingsprojekter
- Har erfaring med projektledelse og samarbejde med eksterne leverandører og samarbejdspartnere
- Trives med at være bindeled mellem de tekniske specialister og den øvrige forretning
- Arbejder struktureret og er nysgerrig, proaktiv og løsningsorienteret
- Trives i en værdibaseret kultur og ved, at resultater skabes gennem mennesker såvel som processer
Kentaur tilbyder:
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed med en sund kultur, der til trods for mange års erfaring, stadig er i udvikling, og du vil hurtigt få indsigt, ansvar og mulighed for at gøre en forskel.
Derudover:
- Du bliver en del af en virksomhed i rigtig god udvikling, som har en klar ESG-strategi med fokus på at minimere deres miljøaftryk og med ordentlighed i hele deres value chain
- Et spændende job med stor mulighed for at præge både jobindhold og egen fremtidig udvikling
- Løn efter kvalifikationer, kantineordning og sundhedssikring
Er du Kentaurs nye Digital Platform Specialist?
TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, og der afholdes samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg på telefon +45 22 51 06 93.
Med hovedkontor i Fredericia fokuserer Kentaur på at skabe arbejdstøj, og de udvikler hvert eneste stykke beklædning med ambitionen om at skabe værdi for de professionelle vaskerier. Samtidig stræber de efter at opretholde en ansvarlig forsyningskæde og agere ordentligt i alt, hvad de gør. I sidste ende handler det om, hvad de gør for mennesker på arbejde. Eller som de siger i deres internationale slogan: Made for people. At work.
Kentaur er danske - i deres forretningsetik, deres organisationskultur og i deres afslappede og ligefremme omgang. Samtidig er de globale i deres tankegang med 50 medarbejdere i Fredericia, 4 medarbejdere i Tyskland og Norge samt yderligere 110 kolleger i datterselskabet i Polen. De vægter certificeringer inden for miljø og arbejdsvilkår højt og vælger råvarer med fokus på miljø, kvalitet og lang levetid.
Læs mere om Kentaur på www.kentaur.com