Senior Project Manager
Fjernvarme Fyn A/S
Senior Project Manager til CCS og komplekse energiprojekter
Vil du gerne være med til at realisere CO2 fangst? Kan du sikre fremdrift på tværs af fagligheder og nå milepæle rettidigt? Erfaring med at gennemføre større tekniske anlægsprojekter som også skal være kommercielt realiserbare?
Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv.
Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljø i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, motionsrum og mulighed for fleksibilitet, der er tilpasset din livsfase.
Om jobbet
Som Senior Project Managerfår du ansvar for den tekniske projektledelse på tværs af fagligheder og organisatoriske skel . Du er proaktiv og har en strategisk forståelse af forretningen, som gør det naturligt for dig at spotte, hvad der skaber værdi og hvad der bør nedprioriteres. Du trives lige dér, hvor projekter bliver komplekse, hvor idéer skal omsættes til konkrete løsninger, modsatrettede interesser skal balanceres, og tekniske og kommercielle beslutninger skal forhandles på plads. Du driver projekterne sikkert gennem modning, value engineering, anskaffelse, forhandling og eksekvering. Din styrke er at holde overblikket, samle de rigtige mennesker om bordet og få projekterne sikkert i mål.
En væsentlig del af din opgaveportefølje bliver CCS, Carbon Capture and Storage, hvor CO2-fangst og -lagring er et centralt greb i arbejdet med at reducere klimaaftrykket fra energisektoren. Her får du en nøglerolle i at modne og realisere tekniske løsninger med stor samfundsmæssig betydning. Du skal kunne navigere i en kompleks værdikæde, hvor teknologi, økonomi, myndighedskrav, leverandører og drift skal spille sammen og hvor beslutningerne både kræver teknisk tyngde, kommerciel forståelse og sikker projektledelse.
Dine Vigtigste Opgaver Bliver
- Udvikle og kvalificere anskaffelsesstrategier, partnerskabsmodeller, markedsdialoger og leverandørforhandlinger med blik for både teknisk kvalitet, kommerciel værdi og strategisk retning.
- Skabe retning og beslutningskraft i komplekse projektforløb, hvor rammer, løsninger og forudsætninger fortsat er under modning.
- Omsætte strategiske ambitioner til realistiske projektspor, modne tidsplaner og sikre fremdrift frem mod centrale milepæle og beslutninger.
- Sikre sammenhæng mellem siteforberedelser, tekniske leverancer, økonomi og drift, så afhængigheder, prioriteringer og valg bliver tydelige.
- Identificere, vurdere og mitigere tekniske, kommercielle og organisatoriske risici tidligt i projektets modnings- og gennemførelsesfase.
- Du har sandsynligvis en baggrund som proces-, maskin-, el, eller energiingeniør med en kommerciel topping af en art.
- Du har stået i spidsen for gennemførelse af større tekniske anlægsprojekter inden for energi-, proces-, industri- eller infrastruktursektoren.
- Du er vant til at navigere i komplekse projekter med mange interessenter og kan omsætte strategiske ambitioner til konkrete handlinger og resultater.
- Du har erfaring med entreprenørstyring, leverandørkoordinering og tekniske kontraktforhold.
- Gode relationer er nøglen til at motivere til fremdrift - det ved du og du prioriterer derfor at være imødekommende og investere i andre, uden at tabe momentum på projekter.
- Du træffer beslutninger på et oplyst grundlag og formår at skabe fremdrift uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
- Du er proaktiv og selvkørende, men man også lede op og ned.
Du bliver en del af afdelingen Projekt og Support med cirka 60 medarbejdere, med ansvarsområder inden for projektledelse, PMO/projektstøtte og asset management. Du får derudover tætte samarbejder med kollegaer og ledelsen i henholdsvis Indkøb, Kontraktstyring og Forretningsudvikling.
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger. Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os?
Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg” senest d. 2/8.
Samtalerne Ligger På Følgende Datoer
- Samtale d. 21/08
- Samtale d. 27/08
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn vi er godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk