Farmakonom til Hjemmeplejen/Sygeplejen, Indre by/Østerbro (IBØ)
Københavns Kommune
Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
14.08.2026
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse
Søg jobbet
Vil du gøre en mærkbar forskel indenfor medicinområdet, hvor du anvender dine kompetencer tæt på hjemmeboende borgere?
Forestil dig et job, hvor du kombinerer din faglige ekspertise med et meningsfuldt arbejde tæt på borgerne i Københavns Kommune. Et job hvor du hver dag træder ind i borgernes hjem, bliver deres trygge rådgiver – og samtidig løfter dine sundhedsfaglige kolleger med ny viden og inspiration indenfor medicin. Lyder det som noget for dig? Så har vi drømmejobbet.
Din rolle
Hos os er du specialisten i at sikre korrekt, tryg og opdateret medicinhåndtering direkte i borgernes hjem. Du bruger din faglige viden tæt på hverdagen. Dine vigtigste opgaver er
- At besøge borgere i deres eget hjem, hvor du rådgiver, dispenserer og kvalitetssikrer medicin – ofte som den centrale specialist på området
- At vurdere, hvordan medicin bedst kan tilpasses den enkelte borgers hverdag samt involvering af pårørende
- At undervise og vejlede sundhedsfagligt personale samt introducere nye medarbejdere, så de opnår en faglig sikkerhed og viden om medicin af hensyn til patientsikkerhed
- At udvikle og afprøve nye løsninger og teknologier, der styrker medicinsikkerhed og kvalitet for både borgere og medarbejdere
- At deltage i udviklingsprojekter, audit, utilsigtede hændelser og forbedringsarbejde, hvor din særlige viden er afgørende
- At afdække borgernes rehabiliteringspotentiale i en vurdering af, om borger kan overgå til dosisdispenseret medicin, oplæring, skærm samt klinik
Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ er en stor og tværfaglig organisation med fokus på udvikling og samarbejde. Vi er ca. 400 medarbejdere, der hver dag leverer pleje og støtte til omkring 2.100 borgere gennem flere teams og specialiserede grupper. Vi tror på, at specialviden skal bruges der, hvor den gør mest gavn: I borgernes hjem og i hverdagen blandt kolleger.
Vi tilbyder dig
- En specialistrolle, hvor du får mulighed for at sætte dit faglige præg på medicinområdet
- Grundig introduktion
- Tæt samarbejde med farmaceut og øvrige fra Staben samt Den tværgående enhed
- Tæt samarbejde med ledelse i sygeplejen- og hjemmeplejen
- En arbejdsdag med mening – du ser effekten af din indsats direkte hos borgerne
- Et åbent, hjælpsomt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed og læring
- Er uddannet farmakonom
- Brænder for at arbejde praksisnært og styrke borgernes forløb indenfor medicin
- Har lyst til at bruge og udvikle din specialistviden i tæt samarbejde med kolleger
- Trives med ansvar, selvstændighed, og stillingen rummer mulighed for at være opsøgende og iværksætte relevante faglige initiativer
- Kan formidle viden og skabe tryghed – både hos borgere og kolleger
Du har besøg hos borgerne dagligt, men der afsættes tid til administrative opgaver, sparring og udvikling sammen med kollegerne i tæt samarbejde med din nærmeste leder. Du har fri i weekender og på helligdage.
- Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen – placeret i Sygeplejen
- Opstart den 1. oktober 2026 eller efter aftale
- Arbejdspladsen ligger 50 meter fra Nordhavn Station – nemt med S-tog, metro og bus
Er du nysgerrig?
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, så ring endelig til gruppeleder for sygeplejen Henriette Harwig Madsen på 40 49 36 93.
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune og se mere i denne video.
Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi afholder samtaler onsdag den 26. august 2026.