AI Automation Engineer Til PensionDanmark
PensionDanmark
Drømmer du om at gøre AI og automatisering konkret, brugbart og værdiskabende — ikke bare som demoer, men som løsninger der faktisk hjælper kolleger i hverdagen?
Hos PensionDanmark leder vi efter dig, der elsker at bygge Python-scripts, små applikationer og AI-baserede workflows, der automatiserer manuelle processer og gør hverdagen lettere på tværs af forretningen. Rollen handler både om at udvikle løsninger selv, hjælpe andre godt i gang og sikre, at små scripts og automatiseringer bliver robuste, vedligeholdelsesvenlige og klar til drift.
Her handler det ikke om at tale om AI.
Det handler om at få AI og automatisering til at virke i praksis.
Hvad du kan se frem til:
- At bygge Python-baserede automatiseringer og mindre applikationer, der løser konkrete forretningsbehov på tværs af PensionDanmark.
- At holde dig up-to-date på nye AI værktøjer der kan bruges i organisationen samt nye features på eksisterende værktøjer som Copilot eller Claude
- At omsætte manuelle arbejdsgange, rapporteringsprocesser og gentagne opgaver til løsninger, der kan bruges, forstås og vedligeholdes af andre.
- At arbejde tæt sammen med både forretning, BA’er og udviklere, så behov bliver oversat til fungerende løsninger
- At være med til at skabe en fælles måde at få scripts og AI-løsninger i produktion på, med fokus på deployment, scheduling, logging, monitoring, fejlhåndtering, credentials og adgang til AI-services.
- At blive en del af et stærkt AI-team, hvor tempoet er højt, ambitionerne store, og hvor AI er en central del af forretningen, ikke bare et eksperiment.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
... du har solid erfaring med Python og kan lide at bygge løsninger, der gør en forskel i praksis. Du er vant til at arbejde med scripts, API’er, integrationer og dataflows — og du skriver kode, som andre kan forstå, bruge og vedligeholde.
Måske har du erfaring med cloud, CI/CD, test, pandas/polars, eller LLM-API’er. Måske har du arbejdet med interne automatiseringer, hvor succeskriteriet ikke var, at løsningen var “smart”, men at den faktisk sparede tid, reducerede fejl og kunne drives sikkert videre.
Det vigtigste er, at du både kan bygge selv og hjælpe andre. Du trives med mange mindre forespørgsler, kan prioritere, kommunikere klart med ikke-tekniske kolleger og omsætte behov til løsninger, der virker.
Lyder det som dig?
Så send os dit CV og giv os dit bud på vores case, som ligner noget, du kan møde i hverdagen hos os.
Du finder vores case her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Machine Learning & AI, Sebastian Mira Lindegaard på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist den 7.august 2026.