Sagsbehandlere til international inddrivelse

Gældsstyrelsen

Vil du være med til at sikre det danske velfærdssamfund ved at inddrive gæld på tværs af landegrænser? Ønsker du en bred samarbejdsflade og muligheden for at fordybe dig i spændende samfundsrelevante opgaver? Så læs med her.

Nyuddannede og erfarne kollegaer til en vigtig samfundsopgave

Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for vores samfund. I fagområdet ’Borgere Udland” søger vi både nyuddannede og erfarne kollegaer til international inddrivelse.

Som sagsbehandler vil du bl.a. sørge for, at danske krav søges inddrevet i udlandet via udenlandske myndigheder, hvor en borger er udrejst fra Danmark, samt tilsvarende at håndtere udenlandske krav, på en borger bosiddende i eller med aktiver i Danmark.

Mange veje fører til job i Gældsstyrelsen

Du kan f.eks. have en relevant kort, mellemlang eller lang uddannelse, eller du kan gennem erhvervserfaring have oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med gældsinddrivelse hos os. Det vigtigste er dog, at du

  • motiveres af at fordybe dig, og at du har den grundighed, der skal til for at sikre leverancer af høj kvalitet
  • arbejder systematisk og struktureret
  • har gode analyse- og fortolkningsevner
  • kommunikerer på både dansk og engelsk

International inddrivelse i Tønder og Ringkøbing

Vi tilbyder udfordrende arbejdsopgaver, som giver dig mulighed for at bruge og udbygge din faglighed indenfor en spændende gren af Skatteforvaltningen. Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra første dag. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at varetage dine nye arbejdsopgaver.

Som en del af den internationale inddrivelse er du organisatorisk placeret i Tønder eller Ringkøbing. Vi er et stærkt fagligt team af gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af frihed under ansvar, godt humør og en kultur, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og vidensdeling.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Kan du se dig selv i jobbet, så send os din motiverede ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Funktionsleder Klaus K. Hansen på tlf. nr. 7238 5162 i uge 29 og

funktionsleder Martin Daugaard Drejer på tlf. 7237 9729 i uge 30 – 32.

  • samtaler vil blive afholdt i uge 34 og 2. samtaler i uge 35 - 37.

Der vil indgå en logiktest og en personligheds- og adfærdsanalyse på 2. samtaler. Du skal opgive mindst to referencer, ligesom vi forud for ansættelsen indhenter straffeattest og foretager restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Ansættelse vil være pr. 1. november 2026.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Pionér Allé 1, 6270 Tønder eller Ribovej 5, 6950 Ringkøbing.

Om Gældsstyrelsen

’Vi hjælper Danmark ud af gæld - vi er statens inkasso.’

Gældsstyrelsens opgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges. Men det handler ikke kun om kroner og øre. Når vi inddriver gæld, gør det en forskel for vores fælles retsfølelse og sammenhængskraft.

Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt. Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed forstår at balancere samarbejde og service med myndighedsrollen. Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at hjælpe Danmark ud af gæld.

Læs mere om os på  gaeldst.dk .

Gældsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.