HR Konsulent med fokus på rekruttering

Fjernvarme Fyn A/S

Stillingsbeskrivelse

HR-Konsulent med fokus på rekruttering

Vil du være med til at sikre, at Fjernvarme Fyn har de rette mennesker ombord til at løse nogle af fremtidens vigtigste opgaver inden for energi, forsyning og grøn omstilling?

Så er det dig, vi leder efter som HR-konsulent med fokus på rekruttering.

Du får en nøglerolle i arbejdet med at tiltrække de rette kandidater og drive rekrutteringsprocesserne sikkert fra første dialog med lederne til den endelige ansættelse i en ambitiøs organisation, der løser samfundskritiske opgaver indenfor både varme, el og affald.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.

Hvem er vi?

Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning. Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Om jobbet

Som HR-konsulent bliver du en central del af vores arbejde med at tiltrække nye medarbejdere til Fjernvarme Fyn. Rekruttering vil være dit primære ansvarsområde og forventes at udgøre størstedelen af dine arbejdsopgaver.

Vi søger en kollega, der trives med at tage ansvar for egne opgaver, skabe fremdrift og sikre, at processer bliver fulgt godt til dørs. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en kollega, der understøtter opgaveflowet, så du kan fokusere på at drive dine opgaver selvstændigt i mål.

Du får ansvar for at drive rekrutteringsprocesser på tværs af organisationen fra de første dialoger med ledere til kontrakten er underskrevet. Du vil rekruttere til en bred vifte af stillinger, herunder dygtige håndværkere, engagerede maskinmestre, nysgerrige elever, lærlinge, studerende og ikke mindst dedikerede akademiske profiler.

Du bliver en del af HR- og Kommunikationsteamet, som består af 16 engagerede kolleger fordelt på HR kollegaer, direktionssekretariat, kommunikation, løn, arbejdsmiljø, ESG og bæredygtig udvikling.

Dine opgaver

Rekruttering vil være dit primære fokusområde og i perioder udgøre cirka 80 % af rollen.

Udover Rekruttering Vil Dine Opgaver Blandt Andet Bestå Af

  • Være ansvarlig for vores lærlinge, elever og studerende
  • Deltage på uddannelsesmesser og karriereevents
  • Varetage samarbejdet omkring vores adoptionsklasse, via virksomhedsbesøg, læringsforløb og indblik i arbejdslivet hos Fjernvarme Fyn
  • Styrke vores on- og offboarding

Stillingen er oplagt for dig, der motiveres af rekruttering der trives med mange kontaktflader og et tæt samarbejde med ledere på tværs af organisationen.

Lidt om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Det afgørende er, at du har opbygget en solid forståelse for rekruttering og motiveres af at finde de rette kandidater til de rette stillinger.

Derudover Ser Vi Gerne, At

  • Vi kan se i dit CV, at du har arbejdet selvstændigt med rekrutteringprocesser
  • Har erfaring med at samarbejde og sparre med ledere
  • Kan håndtere flere processer samtidig uden at miste overblikket
  • Er god til at skabe relationer og tillid hos både kandidater og ledere
  • Trives i en rolle med stor kontaktflade på tværs af organisationen
  • Har mod på at udfordre vanetænkning og bidrage med nye idéer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med rekruttering af forskellige medarbejdergrupper, men det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at sætte dig ind i nye fagområder og målgrupper.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst ved at trykke på knappen ” Ansøg ”.

Vi ser frem til at høre fra dig, så send dit CV inden d. 2/8.

Samtalerne Kommer Til At Ligge På Følgende Dage

  • Samtale – 13/08
  • Samtale – 20/08

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os med relevante spørgsmål fra uge 31.

HR- og sekretariatschef, Katrine Kabza Bundesen

Telefon 3091 3652 eller pr. mail [email protected]

HR konsulent og nærmeste kollega, Tanja Planitzer

Telefon 3162 6969 eller pr. mail [email protected]

Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn vi er godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.

Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.