Shipping- og logistikmedarbejder
Robert Damkjær A/S
Kan du sørge for at få varerne ud over rampen – og følge ordren til dørs?
Du kommer til at arbejde med leveringssikkerhed, ordreflow og dokumentation.
Jobbet indebærer operationelle og administrative opgaver inden for shipping, dokumentation og ordrebehandling.
Du bliver et tæt bindeled til salgsafdelingen, hvor du koordinerer ordren gennem systemet – fra tastning i systemet til ankomst hos kunden – og hvor du klargør/håndterer alle nødvendige dokumenter undervejs.
Primære opgaver:
- Udfærdige afskibnings-, fragt- og tolddokumenter, remburser, følgesedler, ekspeditionslister, fakturere kunder
- Udfærdige veterinærcertifikater (efter skabelon), herunder evt. kontakt med FVST for særlige certifikater – og udarbejde øvrige kvalitetscertifikater.
- Booke transport til lands og vands af leverancer til hele verden
- Sørge for daglige sendinger til Danmark og udlandet
- Indhente og udvælge fragttilbud herunder generel kontakt til shippingfirmaer
- Kontakt til rederier, ambassader mv.
- Ordrebehandling og assistance til Salgsteam ifm. ordrer
- Daglige og månedlige rapporteringer, f.eks. rapport for leveringsevne
Din profil
Du har erfaring med shipping-, logistik-eller speditøropgaver og forstår at sætte dig ind i systemer og kommunikere med alt fra fragtfirmaer, kolleger på lageret til udenlandske ambassader.
Begreber som INCO-termer, B/L og veterinærcertifikater afskrækker dig ikke – og du er klar på at lære nyt og tage fat – også i travle perioder.
Det er også vigtigt, at du har evnen til at læse korrektur på eget arbejde, dvs. du skal kunne bremse op og fokusere på én opgave.
Du er arbejdsom og har mod på at arbejde på diverse online platforme, idet du i forbindelse med udarbejdelse af diverse dokumenter vil skulle bruge digitale portaler fra f.eks. fragtfirmaer, certificeringsvirksomheder og fødevaremyndigheder (f.eks. DIX).
Du har et godt overblik, men også styr på detaljerne – og du stiller op til spørgsmål om dit arbejdsområde, når vi nogle gange om året modtager myndighedstilsyn og audits fra certificeringsbureauer og kunder.
Du er serviceminded, opsøgende og springer til, hvis der opstår uventede opgaver.
Vi vægter samarbejde og godt humør, og vi glæder os til at få dig med om bord, så vi kan løfte afdelingen og udvikle teamet i fællesskab. Jobbet varetages fra kontoret i Anslet sammen med resten af teamet.
Du får en grundig oplæring samt introduktion til områder, som vi eksporterer vores varer til.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser på mail [email protected].
Notér gerne hvor du har set dette stillingsopslag.
Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat.
Fokus på kylling, samarbejde og fællesskab
Robert Damkjær A/S er et familieejet firma – etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær – far og søn.
Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.
Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter – fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.
Vi har gennem årene været i stabil udvikling, hvor vi som organisation vokser i kraft af vores kollektive indsats. Vores medarbejdere er en værdifuld ressource, og fællesskabet er i høj grad årsag til vores succes.