Senior SEO Specialist

WeMarket A/S

Vil du have det strategiske ansvar for en portefølje af vores største SEO-kunder?

Trives du med at agere forretningsnær rådgiver og sparringspartner på et højt niveau?


Hos WeMarket er vi på en mission om at skabe branchens mest effektive marketingløsninger. Nu søger vi en solid og pålidelig Senior SEO Specialist til vores Organic Search-afdeling, der kan gå forrest, sikre høj kvalitet og skabe mærkbar vækst for vores kunder.


Er det dig, vi leder efter?

Som Senior SEO Specialist får du ansvaret for de tungeste og mest komplekse SEO-kunder i huset. Du arbejder med en høj grad af selvstændighed, men er samtidig en integreret del af et hold, hvor vi sparrer tæt med hinanden. Kunderne ser dig som en tæt samarbejdspartner, og dine kollegaer ser dig som en stærk faglig ressource, de kan trække på.


Dine 3 vigtigste opgaver bliver:

Strategisk kunderådgivning – Du løfter dialogen fra den rene drift til at fokusere på forretningsmæssig værdi som omsætning, dækningsbidrag og markedsandele. Du er en betroet sparringspartner, der er med til at sætte den langsigtede retning for kunden.


Faglig sparring og videndeling – Når vores SEO Specialister og juniorer har brug for et sæt ekstra øjne på en kompleks udfordring, er du klar til at assistere. Du elsker at dele ud af din viden og bidrager aktivt til at løfte teamets fælles faglige niveau.


Optimering af arbejdsgange og AI – Du har en naturlig nysgerrighed på at finde smartere måder at gøre tingene på. Du tester og integrerer nye AI-baserede arbejdsprocesser, der kan effektivisere hverdagen for både dig selv og resten af afdelingen.


Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er selvkørende og tager fuldt ejerskab over dine kunders resultater og din egen portefølje. Samtidig vægter vi højt, at du er en holdspiller, der trives med at indgå i dialog med din nærmeste leder og afdelingen.


Den perfekte kandidat:

  • Har viden på absolut ekspertniveau om det samlede organiske søgelandskab og en dokumenteret track record for at skabe resultater på stærkt konkurrenceprægede markeder.
  • Har en veludviklet forretningsforståelse og evner at tænke SEO ind i en bredere kommerciel kontekst.
  • Formidler kompleks viden overbevisende og i øjenhøjde, både internt i bureauet og eksternt hos kunderne.
  • Har blik for at udvikle kundeporteføljen gennem opsalg og proaktiv rådgivning.


Det er en klar fordel, hvis du…

  • Har erfaring med at navigere på tværs af marketingkanaler for at skabe en rød tråd i kundens strategi.
  • Er tryg i rollen som uformel mentor for mere junior kollegaer.
  • Arbejder proaktivt med kundefastholdelse og churn-forebyggelse.
Din udvikling og fremtid hos WeMarket

Du får lov til at nørde i dybden med SEO på et strategisk niveau og får frihed under ansvar til at forme indsatsen for dine kunder. Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt med løbende trivselsmålinger, månedlige udviklingssamtaler og en nærværende kultur, hvor hierarkiet er usynligt i hverdagen, og vi sparrer på kryds og tværs uanset titel.


Som en del af WeMarket kan du desuden se frem til:

  • Strategisk fællesskab: Du indgår i et inspirerende miljø med sparring og fokus på den fælles forretningsmæssige retning.
  • En stærk virksomhedskultur: Du bliver en del af et ambitiøst fællesskab med højt til loftet og et stærkt kollegaskab, der blandt andet dyrkes gennem fælles arrangementer.
  • Fleksibilitet og balance: Vi har fokus på resultater frem for faste rammer. Du får stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag og måden, du arbejder på.
  • Attraktive personalegoder: Omfattende pensionsordning, sundhedsforsikring samt en frisklavet frokost på kontoret i Ikast.
Rekrutteringsproces og ansøgning

Vi værdsætter din tid og foretrækker en effektiv proces. Vi har ikke brug for en traditionel motiveret ansøgning, men vil bede dig sende dit CV eller link til din LinkedIn-profil.


Vedhæft venligst svar på følgende to spørgsmål:

  1. Beskriv en strategisk SEO-succes, hvor din rådgivning forankrede samarbejdet og skabte målbar vækst for forretningen.
  2. Som Senior SEO Specialist forventer vi, at du går forrest. Hvordan inkorporerer du konkret AI og GEO i dine strategier i dag for at sikre, at dine kunder altid er et skridt foran konkurrenterne?


Vi kigger alle ansøgninger igennem hurtigst muligt – typisk indenfor 5 hverdage. Her vil du enten få afslag eller blive indkaldt til et 15 minutters onlinemøde med vores Head of Organic Search, Ieva Treiliha.


Hvis vi vurderer, at der potentielt er et match, vil du blive indkaldt til en “rigtig” samtale på vores kontor i Ikast.


Praktisk information:

  • Arbejdssted: Ikast (Gratis parkering og tæt på togstationen). Vi ser helst, at du primært arbejder fra kontoret af hensyn til teamkultur, sparring og dit nærvær som fagligt anker for teamet.
  • Tid: Fuldtid.
  • Opstart: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige.
  • Kontaktperson: Ieva Treiliha ([email protected])


Lidt om WeMarket

Vi tror på, at vores tilgang til kundesamarbejde – og det værdisæt, vi går til opgaverne med – er opskriften.


Det vigtigste for os er vores kunders forretningsmæssige succes.


Det kræver ofte, at vi siger nej til opgaver, som ikke giver mening.

Det kræver ligeså ofte, at vi er ærlige og insisterende, når vi har noget på hjerte.


Ærlighed er derfor en kerneværdi i WeMarket. Når vi kombinerer vores faglighed, viden og erfaring med vores kunders målsætninger, produkter og strategi i en ærlig dialog, er der ikke grænser for, hvad vi kan nå sammen.


Vores værdimæssige tilgang har for flere hundrede virksomheder vist sig at være en rigtig god katalysator for succes.


Vi kalder det for et digital marketingbureau med speciale i 0% bullshit.

Vi er ambitiøse – også på vores kunders vegne

Vi har en mission om, at være det mest anbefalelsesværdige bureau i verden til at afsætte fysiske varer online.


Derudover er vores vision, at have en andel i hver transaktion af fysiske varer online.


Enten gennem direkte kundesamarbejder eller gennem inspiration til branchen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.