Udviklingsorienteret beskæftigelsesrådgiver med erfaring fra sygedagpengeområdet

Dansk Socialrådgiverforening

Vil du være med til at forme fremtidens sygedagpengeindsats?

Ringsted Kommunes Arbejdsmarkeds- og Ungecenter søger en engageret og fagligt stærk beskæftigelsesrådgiver til vores Sygedagpengeteam.

Vi er et ambitiøst team med høje faglige mål og et stærkt fokus på at skabe resultater for både borgere og virksomheder. Samtidig er vi allerede godt i gang med implementeringen af de nye regler og den nye beskæftigelsesreform, som sætter endnu større fokus på tidlig indsats, virksomhedsinddragelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at du får mulighed for at blive en del af en spændende udviklingsproces, hvor vi sammen udvikler nye arbejdsformer, styrker vores kompetencer og omsætter reformens intentioner til konkret praksis.

Har du lyst til at gøre en forskel for sygemeldte borgere og bidrage til deres vej tilbage til arbejdslivet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye beskæftigelsesrådgiver.

Om jobbet

Du bliver en del af et dedikeret sygedagpengeteam, hvor kerneopgaven er at understøtte borgernes hurtigste og bedst mulige tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder målrettet med tidlig screening og tidlig indsats, og vi inddrager arbejdsgiverne tidligt i forløbet. Derfor afholder vi blandt andet rundbordssamtaler og arbejder aktivt med fastholdelsesindsatser, gradvis tilbagevenden samt dialog med arbejdsgivere om optrapningsplaner og andre løsninger, der kan understøtte beskæftigelse.

Stillingen omfatter primært sygedagpengesager, men der kan også være mulighed for at arbejde med jobafklaringsforløb.

Vi søger en kollega, der brænder for beskæftigelsesindsatsen, har et stærkt arbejdsmarkedsfokus og evner at kombinere faglighed, myndighedsudøvelse og relationsarbejde i mødet med borgerne.

Hvem er du

Vi Forestiller Os, At Du

  • Kan skabe tillid og motivere borgere ud fra både beskæftigelsesfaglige og socialfaglige perspektiver
  • Trives med myndighedsrollen og er tryg ved at træffe afgørelser
  • Har fokus på muligheder frem for begrænsninger og kan understøtte borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Er fagligt nysgerrig og motiveres af at bidrage til udviklingen af både praksis og faglighed
  • Har lyst til at afprøve nye metoder og arbejdsgange
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og holde fokus i en hverdag med mange deadlines
  • Har indsigt i beskæftigelsesområdet og forståelse for arbejdsmarkedets vilkår
  • Har viden om forvaltningsret og de lovgivningsmæssige rammer på området
  • Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Formår at skabe fremdrift og sikre et sammenhængende forløb for borgeren
  • Er psykisk robust

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sygedagpengeområdet eller andet myndighedsarbejde inden for beskæftigelsesområdet.

Derudover Forestiller Vi Os, At Du

  • Har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse
  • Holder dig fagligt opdateret og er interesseret i løbende kompetenceudvikling
  • Har kørekort (kategori B)

Om teamet

Du bliver en del af et sygedagpengeteam bestående af 14 beskæftigelsesrådgivere, en faglig koordinator, en administrativ medarbejder, to studentermedhjælpere samt en afdelingsleder.

Vi vægter både faglighed, udvikling og arbejdsglæde højt. Derfor prioriterer vi løbende kompetenceudvikling, fælles faglige drøftelser og sparring på tværs af teamet. Vi tror på, at høj trivsel og stærke resultater går hånd i hånd, og vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og faglig nysgerrighed.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for borgere og virksomheder
  • Mulighed for at præge udviklingen af sygedagpengeindsatsen i en tid med store forandringer
  • Høj grad af selvstændighed og ansvar
  • Stærkt fagligt fællesskab og løbende sparring
  • Fokus på kompetenceudvikling og faglig opdatering
  • Flextid
  • Fleksibel fredag samt mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale
  • En aktiv personaleklub

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 30-07-2026.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Arbejdstid: Dag

Ansøg her

Retur til søgning

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.