Uddannelseskonsulent til det nye Uddannelsesakademi på Midt- og Vestsjællands Hospital
Region Sjælland
Vil du være med til at forme fremtidens uddannelsesmiljø på Midt- og Vestsjællands Hospital?
Vi er i gang med at etablere vores nye Uddannelsesakademi, som skal samle og styrke hospitalets arbejde med uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Derfor søger vi en uddannelseskonsulent med klinisk baggrund, der motiveres af at skabe sammenhæng, koordinere komplekse opgaver og udvikle uddannelsesområdet i tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Hos os bliver du en del af et engageret team på omkring 20 kolleger med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Vi lægger stor vægt på en uformel omgangstone, høj faglighed og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sparrer på tværs. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab, og at arbejdsglæde skabes gennem tillid, samarbejde og plads til både faglig og personlig udvikling.
En særlig styrke ved Uddannelsesakademiet er, at vi arbejder på tværs af både somatik og psykiatri. Midt- og Vestsjællands Hospital er et fusioneret hospital, og det giver os en unik mulighed for at udvikle uddannelse og kompetenceudvikling på tværs af specialer, fagligheder og organisatoriske rammer. Det betyder også, at du bliver en del af et arbejdsfællesskab med mange forskellige perspektiver og spændende samarbejdsflader.
En stilling med mange samarbejdsflader
Som uddannelseskonsulent får du en central rolle i Uddannelsesakademiet. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for kliniske afdelinger, uddannelsesansvarlige, vejledere og kolleger, og du vil være med til at understøtte uddannelsesindsatser på tværs af både somatik og psykiatri.
Stillingen spænder bredt, og din hverdag vil være præget af både koordinering, administration, udviklingsopgaver og rådgivning. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
• koordinering og administration af uddannelsesaktiviteter
• understøttelse af sygeplejerskeuddannelsen
• understøttelse af den lægelige videreuddannelse
• udvikling og koordinering af intern klinisk kompetenceudvikling
• planlægning og gennemførelse af tværgående uddannelses- og udviklingsaktiviteter
• rådgivning og sparring til ledere og kliniske samarbejdspartnere
• udviklingsprojekter, kvalitetsarbejde og implementering af nye initiativer
• sekretariatsbetjening og koordinering i forbindelse med råd, udvalg og arbejdsgrupper.
Ingen dage er ens, og du skal trives med en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og indgår i mange forskellige samarbejder.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske og har en relevant videreuddannelse, eksempelvis en kandidat-, master- eller diplomuddannelse, som har givet dig solide kompetencer inden for udvikling, koordinering og administration.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse eller kompetenceudvikling i en klinisk organisation, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med udvikling af læringsmiljøer og kan skabe overblik i komplekse processer.
Vi håber, at du:
• arbejder struktureret og følger opgaver sikkert til dørs
• har stærke samarbejds- og relationelle kompetencer
• trives med at koordinere mange opgaver og interessenter samtidig
• kommunikerer tydeligt og professionelt - både mundtligt og skriftligt
• er nysgerrig, udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
• bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med humor, engagement og hjælpsomhed
Har du erfaring med sekretariatsbetjening eller deltagelse i råd, udvalg eller styregrupper, er det en fordel, men det er ikke den primære opgave i stillingen.
Derfor skal du vælge os
Vi er et team, hvor fællesskab betyder noget. Vi prioriterer den faglige sparring højt, og vi bruger aktivt hinandens kompetencer i opgaveløsningen. Hos os er der altid en kollega at vende idéer med, få sparring fra eller bede om hjælp.
Vi tror på, at høj faglig kvalitet går hånd i hånd med trivsel og arbejdsglæde. Derfor værner vi om et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt, humor og fleksibilitet, hvor der er plads til både ambitioner og forskelligheder.
Som en del af det nye Uddannelsesakademi får du samtidig en unik mulighed for at være med til at præge udviklingen af hospitalets samlede uddannelsesindsats. Du bliver en del af en organisation, hvor uddannelse betragtes som en strategisk kerneopgave, og hvor dine idéer og dit engagement kan gøre en reel forskel.
Om Uddannelsesakademiet
Uddannelsesakademiet samler hospitalets tværgående indsatser inden for klinisk uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Vi arbejder med hele uddannelseskæden, fra studerende og elever til læger under videreuddannelse og medarbejdere, der løbende udvikler deres kompetencer.
Som en del af Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi på tværs af både somatik og psykiatri. Det giver os en særlig mulighed for at skabe sammenhængende uddannelsesforløb, styrke videndeling på tværs af fagområder og udvikle attraktive læringsmiljøer med patienten i centrum.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Den konkrete løn fastsættes på baggrund af erfaring, kompetencer og relevante kvalifikationer. Oplysninger om lønindplacering og lønelementer gives til relevante kandidater som led i rekrutteringsprocessen, du kan se mere her: Startløn for overenskomstansatte i Region Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest d.17.08.2026
Ansættelse pr.: 01.10.2026 eller snarest muligt
Samtaler forventes afholdt mandag d. 24.08.2026 samt onsdag d. 26.08.2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anette Sørensen på telefon: 93 57 03 44, samt fra uge 31 faglig leder Karina Endahl på telefon 25 15 68 09 og HR-og uddannelseschef på Ria Hjorth 20 48 59 85
Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst fagligt miljø med engagerede kolleger og mulighed for at gøre en forskel for fremtidens sundhedsvæsen, så glæder vi os til at høre fra dig.