Bliv erhvervsspecialist i Nykredit & Spar Nord i Næstved

Nykredit

Vil du være den, der får kundeteamet til at lykkes? Har du erfaring med erhvervskunder og lyst til fortsat at arbejde tæt på kunderne, men uden nødvendigvis at have det direkte kundeansvar? Så er det måske dig, vi søger som vores nye erhvervsspecialist i Næstved.

Måske er du erhvervsrådgiver i dag og trives med relationerne, de komplekse erhvervssager og samarbejdet med kunderne. Men måske ønsker du en rolle, hvor du fortsat arbejder tæt på kunderne og forretningen – uden selv at skulle have ansvaret for en kundeportefølje og de individuelle salgsmål, som ofte følger med rollen.

Som erhvervsspecialist bliver du en uundværlig del af vores erhvervsteam. Du får en central rolle i samarbejdet med erhvervsrådgiverne og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder, kolleger, interne specialister og eksterne samarbejdspartnere.

Vær med til at skabe stærke kundeoplevelser

Hos os bliver du en aktiv del af kundeteamet omkring vores erhvervskunder. Du arbejder tæt sammen med rådgiverne om at skabe gode kundeoplevelser og sikre, at kunderne oplever høj kvalitet, hurtig opfølgning og professionel håndtering.

Du er med hele vejen omkring kunden – fra onboarding af nye kunder til udarbejdelse af lånesager, deltagelse i kundemøder og opfølgning på aftaler. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og er med til at få hverdagen til at fungere i et travlt og professionelt erhvervsteam.

Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at:

  • Udarbejde og koordinere låne- og kreditsager sammen med erhvervsrådgiverne.
  • Deltage i kundemøder og sikre opfølgning på aftaler og deadlines.
  • Sikre onboarding af nye kunder i samarbejde med relevante interne afdelinger.
  • Være bindeled mellem kunder, rådgivere, interne specialister og eksterne samarbejdspartnere.
  • Understøtte kreditprocesser, kundeoprettelser og øvrige administrative processer.
  • Bidrage til struktur, kvalitet og fremdrift i teamets daglige arbejde.


Du er den, der sikrer, at intet falder mellem to stole, og at både kunder og kolleger oplever, at tingene bliver fulgt helt til dørs.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du allerede arbejder med erhvervskunder i den finansielle sektor.

Måske er du erhvervsrådgiver og ønsker fortsat at arbejde med spændende erhvervskunder, kreditløsninger og kundedialog – men uden ansvaret for egen kundeportefølje. Eller måske er du allerede erhvervsspecialist og motiveres af at være den person, der får tingene til at lykkes omkring kunden.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med erhvervskunder og kredit- eller finansieringsløsninger,
  • trives med at være tæt på kunderne og deres forretning,
  • er god til koordinering, opfølgning og samarbejde,
  • skaber gode relationer på tværs af kunder, kolleger og samarbejdspartnere,
  • arbejder struktureret og følger opgaver til dørs,
  • bidrager med energi, engagement og godt humør.


Dit nye team

Du bliver en del af et målrettet erhvervsteam i Næstved, hvor vi værdsætter faglighed, samarbejde og godt humør. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og derfor spiller erhvervsspecialisten en central rolle i vores kundeteam. Her får du mulighed for at bringe din erfaring i spil, udvikle dig fagligt og arbejde tæt sammen med både kunder, rådgivere og specialister.

Vi tilbyder en fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde og frihed under ansvar. For den rette kandidat er vi også åbne for dialog om arbejdstid, og stillingen kan derfor være relevant både på fuldtid og deltid.

Rollen giver dig mulighed for at fokusere på det, du er fagligt dygtig til – samarbejdet omkring kunderne, de gode løsninger og gennemførelsen af komplekse erhvervssager.

Du er en succes, når...

Succes måles ikke på individuelle salgs-KPI'er, men på kvaliteten af kundeoplevelsen, samarbejdet i teamet og evnen til at få tingene til at lykkes omkring kunden.

Dit nye team

Du kommer til at arbejde i et stort bankhus centralt i Næstved. Vi er 65 kolleger fordelt på Lokalbanken, Landbrug og Private Banking. Det team, du bliver en del af, består af mere end 40 engagerede kolleger fordelt på privat- og erhverv. Vi arbejder målrettet og professionelt, og vi vægter samtidig arbejdsglæde, trivsel og resultater højt.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Christina Birk Batsberg på tlf. 29 80 58 36 eller LinkedIn: Christina Birk Batsberg | LinkedIn, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny nøglespiller velkommen på holdet.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.