Forstander til Julemærkehjemmet Liljeborg
Skolelederforeningen
Hvert år hjælper Danmarks fem Julemærkehjem over 1.000 børn, som står uden for fællesskabet. Ambitionen er at nå endnu flere børn og deres familier med indsatser, der gør en reel forskel. På Julemærkehjemmet Liljeborg får du som forstander en central rolle i at omsætte den ambition til hverdag, faglighed og fælles retning.
Du skal blive vores nye forstander af følgende grunde:
- Julemærkefonden er en helt unik organisation og fond, som arbejder ambitiøst og kvalificeret med at sikre børn en ny start.
- Du bliver en del af Julemærkefondens øverste ledelse og får indflydelse på fondens strategiske retning og udviklingen af nye politikker samt retningslinjer.
- Du er en dygtig, velfunderet leder, som vil stå i spidsen for et Julemærkehjem med 30 ansatte, herunder tre ledere, og som kan sikre den fortsatte drift og udvikling af Julemærkehjemmet – i tæt samspil med lederteamet.
- På Julemærkehjemmet Liljeborg møder du vilje og et stort engagement. Vi løfter i flok og lykkes i fællesskab.
Nysgerrig? Så læs mere om stillingen i en udvidet job- og personprofil (pdf), hvor du også søger stillingen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen på tlf. 2429 2904 eller associeret partner i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Der er ansøgningsfrist den 9. august 2026.
Ansøg om jobbet
- SE ALLE JOBS