Handelselev til vores helt nye afdeling i Køge
Ejner Hessel A/S
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.
Handelselev til vores helt nye afdeling i Køge
Vil du være med helt fra starten, når vi åbner et nyt, topmoderne autoriseret værksted? Vi søger en engageret elev til vores indskrivning i Køge, hvor vi bliver autoriseret værksted for XPENG samt Renault person- og varebiler.
Vi søger gerne en elev med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Hos os får du en unik mulighed for at være med til at opbygge en ny afdeling og samtidig få en spændende uddannelse hos Danmarks største bilforhandler.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende elevplads, hvor du får mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Du bliver en del af et nyt team, hvor samarbejde, engagement og høj service er i fokus, samtidig med at du får sparring fra erfarne kolleger på tværs af organisationen.
Du bliver desuden en del af Hessels stærke elev- og lærlingenetværk med mere end 200 elever og lærlinge fordelt over hele landet.
Dine arbejdsopgaver
I din elevtid bliver du oplært i de daglige opgaver på værkstedets indskrivning. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Kundemodtagelse og indskrivning.
- Fakturering, prisberegning og udarbejdelse af tilbud.
- Administrative opgaver i forbindelse med værkstedsdriften.
- Koordinering mellem kunder, værksted og teknikere.
- Bidrage til at skabe en professionel kundeoplevelse fra start til slut.
Vi søger dig, der
- Har gennemført en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, EUD/EUX Business eller lignende) – gerne suppleret med lidt erhvervserfaring.
- Er serviceminded og trives med kundekontakt.
- Kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen – også når der er travlt.
- Har interesse for biler, service og kunderelationer og motiveres af at skabe gode oplevelser.
Løn og uddannelse
Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør:
- 1. år: 16.905 kr. pr. måned
- 2. år: 18.275 kr. pr. måned
Har du en HHX-eksamen, ydes der et månedligt tillæg på 1.140 kr.
Er du over 25 år, tilbyder vi også uddannelsesaftaler som voksenlærling, hvor lønnen vil være højere, hvis betingelserne for voksenlærlingetilskud er opfyldt.
Det toårige uddannelsesforløb består typisk af 94 ugers praktik hos Ejner Hessel og 10 ugers skoleophold på Business College Syd i Mommark, hvor du sammen med vores øvrige elever bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Bliv en del af rejsen og vær med til at sætte dit præg på vores nye afdeling i Køge.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi holder løbende samtaler.
Kategori Administration Værksted
Arbejdssted Køge
Kontakt
Ronni Ebsen Eftermarkedschef (Sjælland) 7312 5530 4174 5573