Sagsbehandler til erhverv
Ringkjøbing Landbobank A/S
Vil du arbejde med sagshåndtering og dokumentproduktion i en bank, hvor kvalitet, tempo og ordentlighed går hånd i hånd?
Vi oplever fortsat stor kundetilgang og søger en ny kollega til Central Produktion på hovedkontoret i Ringkøbing.
”Du bliver en vigtig del af maskinrummet i banken. Her løser vi sager i tæt samarbejde med
rådgiverne – med høj faglighed, samarbejde og fokus på kvalitet”
- Susanne Schrøder, Produktionschef
Du bliver en del af bankens centrale produktionsafdeling og understøtter rådgiverne med sagshåndtering og dokumentproduktion – primært inden for erhverv.
Dine Opgaver Vil Bl.a. Være
- Udarbejdelse af kredit- og sikkerhedsdokumenter
- Tinglysning og håndtering af sikringsakter
- Ekspedition af køb/salg af erhvervs- og landbrugsejendomme, herunder håndtering af finansiering af ejendommene
- Øvrig dokumentproduktion
- Tæt samarbejde med rådgivere og kolleger på tværs af banken
Om dig
Vi Forestiller Os, At Du
- har bankuddannelse eller praktisk erfaring fra bank, realkredit eller lignende
- arbejder struktureret, grundigt og kvalitetsbevidst
- trives med fordybelse, men bevarer overblikket i en travl hverdag
- har et stærkt servicegen og lyst til at støtte forretningen
- motiveres af en alsidig hverdag og godt teamwork
Det får du hos os
- Et fagligt stærkt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Grundig oplæring og løbende sparring
- En arbejdsplads med høj trivsel og ordentlighed
- En rolle tæt på forretningen, hvor din indsats gør en forskel
Om os
Ringkjøbing Landbobank er en kundefokuseret relationsbank med 21 afdelinger og omkring 700 medarbejdere. Vi kombinerer stærk lokal tilstedeværelse med moderne digitale løsninger og tilbyder skræddersyet rådgivning til privat-, erhvervs- og private banking-kunder samt udvalgte nicher.
Vores kultur bygger på passion, gode relationer og en grundlæggende tro på, at vi lykkes bedst sammen. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste – både for kunderne og bankens udvikling.
Vi er stolte af at være kåret som Årets Bank 10 år i træk, og vi arbejder hver dag på at leve op til den tillid.
Kort fortalt: Vi er kompetente, handlekraftige og ordentlige.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-chef Berit Nørskou Pedersen på 2386 7122.
Du kan læse mere om banken på www.landbobanken.dk . Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning .
Upload dit motiverede cv allerede i dag, da vi løbende holder samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg jobbet