Servicemedarbejder med flair for interessenthåndtering og eksekvering
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Vi søger en servicemedarbejder i Fødevarestyrelsen, der trives med at få ting til at virke i praksis. Du er typen, der selv tager fat, når noget skal løses og som samtidig kan koordinere, følge op og samarbejde med mange forskellige mennesker.
Hos os får du en hverdag, hvor du både arbejder praktisk med drift og installationer og sikrer fremdrift i opgaver på tværs.
Om jobbet
Du bliver en del af den daglige drift, hvor du både løser konkrete opgaver med hænderne og sikrer, at opgaver bliver gennemført i samarbejde med kolleger og leverandører.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- udføre mindre tekniske opgaver inden for fx ventilation, VVS eller bygningsdrift
- gå til hånde ift. reparationer, fejl og vedligehold
- koordinere opgaver med eksterne håndværkere og følge op på deres arbejde
- tage ansvar for opgaver fra de opstår til de er løst
- håndtere henvendelser fra brugere og omsætte behov til løsninger
- skabe overblik over opgaver og bidrage til struktur i driften
- sikre en god service i dialog med kolleger, brugere og samarbejdspartnere
Om dig
Vi søger dig, der har hænderne skruet rigtigt på, og som samtidig kan skabe struktur og overblik. Du kan have erfaring fra en lignende stilling eller har du en kort- eller mellemlang videregående uddannelse som ejendomsservicetekniker eller et håndværksfag.
Vi forestiller os, at du:
- er praktisk anlagt og ikke er bange for selv at tage fat
- har en teknisk forståelse og mod på at arbejde med installationer som fx ventilation og VVS
- kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt
- kan vurdere, hvad du selv kan løse, og hvornår der skal hjælp udefra
- er god til at samarbejde og håndtere forskellige interessenter
- følger op og sikrer, at opgaver bliver færdige
- arbejder struktureret og bevarer overblikket
- bruger IT og systemer med sikker hånd
Om os
Du bliver en del af enheden Kunder og forretningsservice hvor Ejendomme bor. Vi er lige nu 5 medarbejdere fordelt på flere lokationer. Da vi hjemtager mange opgaver indenfor facility management pr. 1. oktober, vokser teamet til 15-20 medarbejdere, der alle arbejder med den daglige drift og udvikling af vores faciliteter.
Vi lægger vægt på, at tingene fungerer i praksis, at vi hjælper hinanden, og at vi får løst de ting, der skal løses på en god måde med plads til et smil eller ti undervejs.
Hos os får du en hverdag med stor variation og mulighed for at præge, hvordan opgaver løses.
Du vil primært være tilknyttet vores bygninger i Glostrup, hvor sektionsleder Thorbjørn sidder sammen med en del af dine kommende kollegaer, der virksomhedsoverdrages pr. 1. oktober.
Det praktiske
Stillingen er på fuld tid med faste mødetider og ansættelse sker efter gældende overenskomst i staten med løn efter kvalifikationer.
Tiltrædelse: 1. oktober
Ansættelsessted: Glostrup
Sådan søger du
I din ansøgning vil vi gerne bede dig beskrive et konkret eksempel fra din erfaring, hvor du har samarbejdet med forskellige interessenter og samtidig skabt struktur og sikret fremdrift i opgaverne. Fortæl gerne, hvordan du greb opgaven an, og hvad du gjorde for at få tingene til at fungere i praksis.
Send din ansøgning via linket senest den 2. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorbjørn Fink Rasmussen på 72 27 67 61.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen.
Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister til tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.
Læs mere på Fødevarestyrelsen.dk
Skills
- Facility Management (FM)
- Government
- Technical Support
- Building Services
- Custormer Service
- Stakeholder Management
- Project Coordination
- Solution focused
- Technical Installations
- IT Service Management