Process Manager

Telenor

Vil du være med til at opbygge en ny procesgovernance i vores Erhvervsdivision? Som Process Manager får du ansvaret for at skabe struktur, effektivitet og skalerbarhed på tværs af vores Erhvervsforretning. Din vigtigste opgave bliver at omsætte strategi til velfungerende processer, der skaber værdi for både forretningen og vores kunder. Interesseret?

“Det særlige ved denne rolle er, at du får mulighed for at bygge noget op fra bunden. Du bliver den drivende kraft bag at etablere vores procesgovernance og skal sætte retningen for, hvordan vi arbejder med processer fremadrettet” – Carina Birk, Head of Business Enablement & BI

Du forankrer procesgovernance på tværs af Erhvervsdivisionen

Som Process Manager bliver du en del af vores Business Enablement & BI-team. Teamet er sat i verden med henblik på at simplificere og digitalisere vores forretning. I rollen får du ansvaret for at etablere og drive governance for processer og arbejdsinstruktioner på tværs af forretningen. Du er med hele vejen – fra at definere og strukturere processer til at sikre, at de bliver implementeret, forankret og skaber værdi i praksis. Procesgovernance i Erhvervsdivisionen etableres i tæt samspil med Telenors overordnede framework for Business Continuity Management, fordi Erhvervs processer også skal understøtte bred kontinuitet i virksomheden og sikre høj driftssikkerhed for kunder og partnere.

Dine kerneopgaver vil være centreret omkring at:

  • Definere og implementere governance for processer og arbejdsinstruktioner på tværs af Erhverv;
  • Identificere forbedringsmuligheder og løbende optimere processer og arbejdsgange;
  • Sikre implementering og korrekt anvendelse af nye processer og arbejdsinstruktioner;
  • Overvåge, evaluere og videreudvikle processer med fokus på kvalitet og effektivitet; og
  • Samarbejde med stakeholders på tværs af forretningen samt skabe fremdrift i komplekse snitflader.

Du er analytisk erfaren og har en dybdegående procesforståelse

Vi er på udkig efter en erfaren kollega, der kan tage ejerskab for et nyt område og drive det sikkert fra idé til implementering. Derfor forestiller vi os, at du har erfaring med change management, hvilket gør dig i stand til at sikre en velfungerende procesimplementering og, at du motiveres af at sætte retning, skabe struktur og levere konkrete resultater. Samtidig er det vigtigt, at du har en god forståelse for stakeholder management og kan skabe samarbejdsdrevne løsninger.

Vi håber desuden, at du:

  • Har solid erfaring med procesarbejde, optimering og implementering;
  • Har arbejdet med governance, change management og stakeholder management;
  • Evner at forvandle data og indsigter til målrettede tiltag;
  • Tager ansvar for dine opgaver og løser dem på egen hånd; og
  • Er en dygtig kommunikator, der skaber opbakning og samarbejde på tværs.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os. Vigtigere er det, at du har et indgående kendskab til procesarbejde, og kommer med et analytisk mindset, som gør dig i stand til at tænke processer end-to-end ud fra en holistisk tankegang.

En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser

Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier.

Du bliver en del af et team, som på nuværende tidspunkt tæller syv dygtige kolleger, hvis fagområder spænder bredt. Derfor besidder vi mange forskellige kompetencer på tværs af teamet, og du kan forvente at blive en del af en team med stor faglighed og fokus på både vidensdeling og sparring.

Du kan læse mere om Telenor og vores Fantastiske forbindelser her.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Enablement & BI, Carina Birk på [email protected]. Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage dit CV og øvrige relevante dokumenter senest den 29. juli 2026. Bemærk venligst, at vi holder sommerferie t.o.m. uge 31 og, at der derfor først kan forventes svar på eventuelle spørgsmål når vi er retur.



Viertelenor

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.