<

Hilton Foods

Logistikoperatør til højteknologisk kassevask og logistik i Hasselager

Hvorfor os?

Hos os får du en dynamisk hverdag i en spændende organisation med frihed under ansvar. Her er højt til loftet og gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt. Vi lægger stor vægt på at sikre daglig trivsel og arbejdsglæde.

I Hilton Foods Danmark har vi pensionsordning, sundhedsforsikring, en rigtig god og billig kantineordning, personaleforening og naturligvis mange gode kollegaer.

Løn jf. den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

Jobbet

Hilton Foods Danmark A/S er en førende produktionsvirksomhed, hvor det er altafgørende, at logistikken og systemerne kører stabilt med høj oppetid. I Hasselager syd for Aarhus har vi et af Danmarks mest automatiserede lagersystemer.

Her fungerer vores Cratewash afdeling som et yderst effektivt team på 11 dedikerede medarbejdere.

I Cratewash, som er vores automatiserede vaskeanlæg, vasker ca. 45.000 kasser dagligt. Det vil sige, at vi cirkulerer mere end 200.000 transport kasser til slagterier i flere europæiske lande samt Coop og Salling Groups butikker. Transportkasserne bruges bl.a. til råt kød i produktionen, så kvalitetsniveauet skal være i top.

Med reference til Logistics Supervisoren bliver det dit job, at sørge for at det automatiske vaskeanlæg kører optimalt og er i gang under hele din vagt. Dette sikres i samarbejde med teknisk afdeling og dine kollegaer. Som førende produktionsvirksomhed er det ekstremt vigtigt, at logistikken og systemerne kører stabilt med høj oppetid. Derudover er det en del af din arbejdsdag at lastbilerne læsses og losses ifølge planen.

Arbejdstiden Er Følgende

Lige uger: mandag, tirsdag, lørdag og søndag 05:00 – 16:30

Ulige uger: onsdag, torsdag og fredag 05:00 – 16:30

Dine Opgaver Bliver Følgende

  • Læsning og losning af lastbiler
  • Tilsyn med fuldautomatisk vaskeanlæg
  • Vedligehold af vaskeanlæg
  • Vask af dolav bokse
  • Ad hoc opgaver

Lidt Om Dig

Jobbet kan tilgås fra flere forskellige vinkler. Måske har du erfaring fra et tidligere job, der minder om. Måske er du bare villig til at lære og prøve noget nyt. Uanset hvad, er det vigtigt for os, at du er stabil og effektiv, så vi kan regne med dig. Du tager ansvar for dine opgaver og trives både med at arbejde selvstændigt og være en del af et team.

Vi Ser Gerne, At Du

  • har truckcertifikat (dette er et krav)
  • taler og skriver dansk

Interesseret?

Ved du allerede nu, at stillingen er noget for dig, så send en beskrivelse af hvad du tidligere har lavet/CV og måske et par ord om dig selv.

Vil du gerne vil vide mere om jobbet, så tøv ikke med at ringe til Logistics Supervisor Frederik Randklit på

tlf. 60 23 70 47 i hverdagene mellem 08:00 og 16:00.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og kalder derfor løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.