Barselsvikariat som fritidsvejleder til Børne- og Fællesskabsområdet i Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune
Da vores fritidsvejleder går på barsel, søger vi nu en engageret barselsvikar, der kan videreføre det vigtige arbejde med at skabe gode fritidsmuligheder og stærke fællesskaber for børn og unge.
Arbejdsopgaver
I Ikast-Brande Kommune er der børn og unge, som af forskellige årsager har svært ved at komme i gang med et aktivt fritidsliv i fællesskab med andre. Det kan både dreje sig om børn i udsatte positioner, men også børn og unge, som af andre grunde har brug for en ekstra hånd ind i fritidslivet – for eksempel børn med særlige behov eller børn, som for nyligt er kommet til Danmark.
Jobbet Som Fritidsvejleder Går Overordnet Ud På At Hjælpe Børn Og Unge Ind i Fritids- Og Foreningslivet. Indsatsen Står På To Ben
- Vejledning af børn, unge og familier om mulighederne i foreningslivet, samt en håndholdt indsats for at bygge bro til foreningerne.
- Understøtte foreningsværtsskab ved at skabe en god indgang for den enkelte til foreningslivet og sikre, at foreningerne har viden om, hvordan børn og unge i denne målgruppe modtages og integreres i det øvrige foreningsliv.
Derudover arbejder fritidsvejlederen tæt sammen med skoler, ungdomsklubber, foreninger og kommunens øvrige aktører for at sikre, at tilbuddene er tilpasset de unges behov og interesser, og at alle har lige adgang til mulighederne for at engagere sig i et aktivt fritids- og ungdomsliv.
Fritidsvejlederen har også til opgave at bevilge kontingentstøtte (fritidspas) og hjælp til udstyr.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt at etablere stærke samarbejder og partnerskaber med foreninger, skoler, socialrådgivere og andre interessenter. Og ikke mindst er det afgørende at kunne samarbejde med børn og unge og deres familier.
Profil
Vi Søger En Fritidsvejleder, Som Har
- Relevant uddannelse og erhvervserfaring inden for arbejdet med børn og unge – fx pædagog, lærer socialrådgiver eller bachelor/kandidat i Idræt
- Solid erfaring med foreningsarbejde (som træner, i bestyrelsesarbejde eller som ansat konsulent).
- Dokumenteret erfaring med netværksarbejde og tværfagligt samarbejde.
- Gerne kendskab til det lokale forenings- og kulturliv.
- Stor lyst til at samarbejde med børn, unge og deres familier – og til at arbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.
Du bliver en del af Forebyggelse – børn og unge som er organiseret under børne- og familieafdelingen. Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet på at skabe stærke fællesskaber for børn og unge. Fritidsvejlederen arbejder tæt sammen med både socialfaglige og opsøgende medarbejdere for at få kontakt til de børn og unge, som står uden for fællesskaber, og hjælpe dem ind i positive sammenhænge.
Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med vores Erhvervs- og Fritidsafdeling, som har den løbende kontakt til foreningslivet i kommunen.
I Ikast-Brande Kommune er vi vant til at finde nye og innovative løsninger sammen – også i samarbejde med civilsamfundet.
Ansøgningsfrist
- august 2026 kl. 12.00
37 timer pr. uge
Ansættelsesstart
- oktober 2026
Teamleder Aileen Harris, tlf. 24 76 41 70
Samtaler
Første samtale afholdes 17.8.2026 og eventuel anden samtale 24.8.2026.