Scada-specialist – styrk drift, sikkerhed og fremtidens energisystem

Energinet

Vil du tage ansvar for stabile og sikre kontrolsystemer i kritisk infrastruktur? Hos Energinet får du en central rolle i udvikling og drift af SCADA-/SRO-løsninger i gastransmissionen, hvor du arbejder med robusthed, OT-sikkerhed og integration til fremtidens energi- og brintprojekter.

Bliv en del af OT-miljøet i Gastransmission i Ballerup

Du bliver en del af Asset Engineering i Gastransmission, hvor vi udvikler, udbygger og drifter Danmarks gasinfrastruktur. Vi arbejder i et specialiseret OT-setup med ansvar for kontrol- og styresystemer på tværs af anlæg. Vores anlæg omfatter rør og ventilanlæg, måler- og reguleringsstationer, samt kompressorstationer med avancerede procesanlæg.

I teamet sikrer vi stabile, sikre og veldokumenterede løsninger i gastransmissionssystemet. Vi samarbejder tæt med Energinets centrale SCADA-miljø og eksterne leverandører, og vi arbejder målrettet med at understøtte både den daglige drift og fremtidige energiomstilling.

Arbejd med design, drift og udvikling af SCADA-/SRO-systemer

Du arbejder både operationelt og strategisk med vores OT-landskab og vores lokale kontrolsystemer. Du sikrer stabil drift, samtidig med at du bidrager til udvikling og integration af nye løsninger.

Dine vigtigste opgaver er, at du:

  • optimerer eksisterende BPCS-løsninger med fokus på stabil drift med fokus på vores gaskompressorstation i Everdrup, Faxe
  • deltager i design, udskiftning, implementering og integration af nye kontrolsystemer
  • arbejder med fejlfinding, alarmhåndtering og procesoptimering
  • bidrager til OT-cybersikkerhed og robusthed i samarbejde med interne og eksterne parter
  • udarbejder kravspecifikationer og deltager i test og idriftsættelse (FAT, SAT, SIT)

”Vi arbejder med kritisk infrastruktur, hvor stabil drift og sikkerhed går hånd i hånd med udvikling. Du får mulighed for at forme både vores tekniske løsninger og måden, vi arbejder på,” fortæller Aaron Petersen DiBona, Senior Manager i Asset Engineering.

Når du er godt i gang i jobbet

Efter 6-12 måneder i jobbet er målet, at du:

  • har du opnået indgående kendskab til vores SCADA-/SRO-landskab og har fået indblik i kontrolsystemet i kompressorstationer
  • bidrager selvstændigt til drift, fejlfinding og optimering
  • indgår i teams ved test af ESD/SIL systemer
  • arbejder med færre udviklings- og integrationsopgaver
  • samarbejder tæt med både interne interessenter og leverandører
  • bidrager til arbejdet med OT-sikkerhed og standarder

Din erfaring med SCADA, OT og procesforståelse er vigtig

Du har en stærk teknisk profil og erfaring med kontrol- og styresystemer. Du arbejder struktureret og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med drift, konfigurering og fejlfinding af SCADA-/SRO-systemer samt PLC-programmering i industrielle anlæg
  • forstår samspillet mellem fysiske anlæg og kontrolsystemer
  • har erfaring med design, drift, ændringer og videreudvikling af kontrolsystemer i et driftskritisk miljø
  • har erfaring med IT/OT-integration og OT-netværk, herunder segmentering, fjernadgang og patch management
  • har praktisk kendskab til industrielle kommunikationsprotokoller som Modbus, OPC, Profibus eller IEC 60870-5-104 i forbindelse med integration og drift

Det er en fordel, hvis du også:

  • har erfaring med OT-cybersikkerhed og standarder som NIS2 og IEC 62443
  • har arbejdet med kravspecifikationer og integration af nye anlæg
  • har deltaget i test og idriftsættelse (FAT, SAT, SIT)

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 23. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 1. september og 2. samtale i Ballerup 9. september.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager Engineering, Aaron Petersen DiBona, tlf. +45 5138 0696 (undtaget uge 31+32 pga. sommerferie).

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.



Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Du bliver en del af Gastransmission, der har en central rolle i den grønne omstilling. Gastransmissions arbejde er i dag og de kommende år centreret om tre store opgaver for samfundet. Først og fremmest skal vi drive, vedligeholde og udvikle det eksisterende net i takt med markedets behov. Dernæst skal vi sørge for, at gasforbrugere i Danmark i 2030 er forsynet med Biogas. Det sker bl.a. ved at opføre en række modulære og fleksible anlæg, der skal tilbageføre den voksende mængde biogas markedet tilbyder. Til slut har Gastransmission den unikke opgave at bygge fremtidens rygrad for brint i Danmark, der skal stå færdig i 2030.


Arbejdssted Ballerup
Kontakt Aaron Petersen DiBona Senior Manager, Engineering

+45 5138 0696

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.