Arbejdsmiljøkoordinator og byggeleder med ambitioner eller evner inde for bygherrådgivning
ABC A/S – Rådgivende Ingeniører
Hos ABC Rådgivende Ingeniører søger vi en erfaren byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator, der brænder for at styre komplekse byggeprojekter sikkert i mål. Du får en central rolle i planlægning, koordinering og ledelse af byggeprocessen samt ansvar for arbejdsmiljøkoordinering i både projekterings- og udførelsesfasen. Samtidig får du mulighed for at arbejde med bygherrerådgivning og fungere som en vigtig sparringspartner for bygherren gennem hele projektforløbet.
Erfaring med bygherrerådgivning er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter højt, at du enten allerede har erfaring inden for området eller har ambitioner om at udvikle dig i den retning. Hos ABC får du mulighed for at opbygge og styrke dine kompetencer inden for bygherrerådgivning og blive en tæt rådgiver for bygherren – fra de tidlige strategiske beslutninger til det færdige byggeri.
ABC er vokset meget i de 16 år, vi har eksisteret. Virksomheden startede med to personer, hvis fokus var bærende konstruktioner – i dag tæller vi knap 200 medarbejdere, varetager alle ingeniørdiscipliner og er undervejs blevet otte Gazellepriser rigere. Vi varetager alle ingeniørdiscipliner og leverer rådgivning og ingeniørydelser til bygge- og industrisektoren med fokus på transformation, renovering og nybyggeri.
Hos ABC får du en enestående mulighed for at være med helt fra begyndelsen af projektet og frem til det færdige byggeri. Dette gælder både i rollen som AMK P og B under projekteringen/udførsel samt som tredjepartsassistance til bygherren, f.eks. i form af bygherre-rådgivningssager. Men ikke mindst får du mulighed for at stå i spidsen for denne disciplin og være med til at forme, hvordan AMK arbejdet skal udføres hos ABC.
Skab sikkerhed på tværs af projekter
Hos ABC vil du bliver ansvarlig for at:
- Skabe grundlaget for arbejdsmiljø og sikkerhed i projekteringsfasen (AMK-P) og følge det til udførelsesfasen (AMK-B)
- Identificere og minimere arbejdsmiljørisici gennem designvalg, materialer og planlægning.
- Koordinere tværfagligt mellem rådgivere, entreprenører og bygherre for at sikre et sikkert byggeforløb.
- Lede og dokumentere byggeprojekterne i projektering og udførsel, herunder risikoregistrering og udarbejdelse af nødvendige planer
Din profil
Vi forventer, at du har:
- Gennemført uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator
- Min. 5 års erfaring med byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering i projekterings- og udførelsesfasen
- Gode kommunikationsevner på dansk, skriftligt og mundtligt
- Godt kendskab til Arbejdsmiljølovgivning
- Arbejdet som byggeleder enten hos en rådgiver eller entreprænør
- Have lyst at sætte retning og være den drivende kræft for arbejdsmiljø i ABC
Vi tilbyder
Hos ABC investerer vi i vores medarbejdere – både fagligt og socialt. Gennem vores interne videnscenter, ABC Academy, får du mulighed for efteruddannelse, kurser og personlig udvikling, der matcher dine ambitioner.
Vi lægger stor vægt på socialt fællesskab og tilbyder et aktivt miljø med bl.a. sommerfester, julefrokoster, studieture og mange klubaktiviteter som yoga, klatring, vinsmagning, løb, paddel og cykling. Du kan også deltage på vores fodboldhold, der spiller i Ingeniørligaen og på vores årlige ABC Cup.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor du får mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag og skabe balance mellem arbejde og privatliv.
Interesseret?
Send dit CV og ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet eller vil høre mere om din kommende leder, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas Olesen på tlf. +45 9137 7158 eller mail [email protected]
Søg stillingen
Lokation:
Glostrup
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
Løbende
Kontakter:
Jonas Olesen
Afdelingsleder Bygherrerådgivning
91377158